Fra Den Frie blog:
En af min søns bedste venner har muslimsk baggrund. Da vi i weekenden havde besøg af ham, vendte jeg dette maleri om, så det havde bagsiden udad, da den portrætterede figur på billedet - Bad Santa - har flere lighedstegn med religionsstifteren Muhammed. Jeg har siden overvejet, hvorfor jeg udøvede en sådan selvcensur i mit eget hjem. Jeg mener at kunne udelukke, at jeg gjorde det på grund af angst eller frygt. Det er ikke nogen hemmelighed, hvad jeg står for i forhold til religionskritik og islam, og det er ikke noget, jeg normalt putter med.
Jeg opfatter ikke mig selv som et troende menneske, men jeg kommer nærmest på mine bevæggrunde ved at gribe til det kristne begreb "næsten". Jeg må ideelt set møde det menneske, jeg står overfor i en konkret situation med et vist mål af imødekommenhed og venlighed herunder eventuelt en vis pragmatisk respekt for dette menneskes eventuelle grænser og tabuer.
Nu melder spørgsmålet sig så: Hvorfor kan jeg ikke lade denne respekt, imødekommenhed, pragmatisme omfatter alle muslimer, når de nu angiveligt ikke ønsker, at deres tro bliver problematiseret. Jeg kan umiddelbart kun finde den forklaring, at jeg ikke kan gøre mine konkrete ytringer til en abstraktion, hvor jeg handler eller undlader at handle i forhold til en stor udefineret masse og denne masses eventuelle tabuer. Nærmere kan jeg ikke komme det lige nu.
(Oprindeligt skrevet på Facebook)
