Fra Den Frie blog:
Transportstyrelsen i Sverige har forbudt bilejere at få nummeret 786 på deres nummerplader. Beslutningen blev truffet, da Transportstyrelsen opdagede, at tallet kan være stødende for muslimer.
Transportstyrelsen har tidligere forbudt nummerplader med tallet 666, der opfattes som Dyrets / djævelens tal. Nu forbydes 786, da det henviser til det muslimske udtryk Bismillah al-Rahman al-Rahim. Bismillah betyder "I Allahs navn", men talkoden 786 er blevet en populær erstatning for udtrykket, da mange muslimer i især Indien og Pakistan gerne vil undgå at skrive Allah.
"Det som henviser til for eksempel, religion, stoffer og sex, bør vi ikke godkende ifølge vores politik," siger Thomas Alm fra den svenske transportstyrelse til Skånska Dagbladet.
I januar 2015 ville en bilejer have fornyet en nummerplade med tallet 786, men det blev afvist af Transportstyrelsen, efter en Google-søgning afslørede, at talkombinationen kunne opfattes som udtryk for noget religiøst.
Om den svenske transportstyrelse også overveje at forbyde det buddhistiske 108 eller sataniske 218 fremgår ikke af artiklen i Skånska Dagbladet.
(Kilde: Skånske Dagbladet)