En ældre sag fra Denfri:
Your rainbow panorama, der indvies i dag, er kronen på værket i kunstneren Olafur Eliassons langvarige karriere, men skulpturen på kunstmuseet Aros’ tag markerer også en kulmination, der kræver, at kunstneren tænker nyt. Olafur Eliasson står ved en skillevej. Hvor går han hen?Uwe Max Jensen giver et bud.
Olafur Eliasson er en af verdens mest efterspurgte billedkunstnere. Det afspejles i kunstnerens program. Han bogstaveligt talt flyver fra fernisering til fernisering. Fredag i sidste uge åbnede Olafur Eliassons soloudstilling Your Emotional Future på PinchukArtCentre i Kiev, Ukraine. Her var Olafur Eliasson til stede ved ferniseringen og efterfesten, hvor den engelske musiker og dj Boy George spillede op til dans. I morgen fredag er Olafur Eliasson i Aarhus, hvor kunstnerens hidtil største værk, Your rainbow panorama på toppen af kunstmuseet Aros, indvies.
Den regnbuefarvede ring på taget af museet omtales allerede af flere iagttagere som et mesterværk, selvom det foreliggende værk strengt taget er en skrabet udgave af Eliassons oprindelige vision, der foruden regnbueringen bestod af et kæmpe kugleformet meditationsrum med prismer, hvori publikum kunne opleve ”en prismatisk brydning af lysets farvespektrum i en projektion, der afspejler Aarhus’ beliggenhed på kloden”.
Meditationsrummet er foreløbig sat på stand by på grund af budgetoverskridelser. Men faktum er, at Your rainbow panorama selv i den reducerede udgave med en pris på 60 millioner kroner er Danmarks dyreste kunstværk og næsten kan konkurrere i størrelse med Ingvar Cronhammars Elia om titlen som Danmarks største skulptur. Your rainbow panorama er 52 meter i diameter mod Elia’s 60 meter.
Genbrug i Ukraine
Det er de færreste udenfor kunstens inderkreds, der kender PinchukArtCentre i Kiev, men stedet er grundlagt af den ukrainske forretningsmand og milliardær Victor Pinchuk, der de seneste år har skabt sig et navn som kunstsamler på højeste niveau. Blandt andet har Pinchuk opbygget en samling af Damien Hirst, den britiske kunstner, der er tidens dyreste, største og mest omtalte samtidskunstner.
Damien Hirst, der er kendt for sine døde dyr i formaldehyd, var første udstiller i PinchukArtCentre, og nu efterfølges han af Olafur Eliasson med Your Emotional Future. Udstillingen har fået fremragende anmeldelser, og kunsttidsskriftet Artforums udsendte omtaler Eliassons præstation som forbløffende (”jaw-dropping”). Men et mere kritisk syn på udstillingen afslører, at hovedparten af de udstillede værker er gamle kendinge. Ikke alene præsenteres tidlige værker som gennembrudsværket ”Beauty” fra 1993 og ”Room for one colour” fra 1997 også ”Your blind movement”, der var en del af Eliassons store udstilling ”Innen Stadt Aussen” på Martin Gropius Bau i Berlin i 2010, får en ekstra tur i Ukraine. Og udstillingens nyeste værk ”Lamp for urban movement” fra 2011 – et værk i stil med lamperne fra Operaen i København – lover heller ikke megen fornyelse. Et andet værk fra i år – Rainbow compass – leder tankerne hen på regnbuen på Aros.
Fremtiden for Eliasson
Akkurat som Damien Hirst, der fyrede en del af sine mange assistenter efter præsentationen i Ukraine for i stedet at begynde at male selv, står Eliasson ved en skillevej. Your rainbow panorama er kulminationen og kronen på værket, hvad angår det oplevelsesøkonomiske aspekt, som Eliasson har formidlet og forædlet gennem en efterhånden lang international karriere. Olafur Eliasson kan uden tvivl hive flere ens kaniner op af hatten og som en kunstverdenens pendant til McDonald’s etablere sig flere steder med sine spektakulære, populære og brugerinddragende værker. Men Olafur Eliassons seneste udstillinger har, deres øvrige kvaliteter ufortalt, budt på en lang række konkrete, form- og idemæssige gentagelser.
På den baggrund forekommer det relevant at stille spørgsmålet om, Eliassons kreative reservoirer er ved at være tørlagte. Genbruget har naturligvis rod i den massive efterspørgsel og det udstillingspres, som Eliasson er underlagt. Men det ændrer ikke på, at der synes at være en snigende tendens til tomgang i Eliassons oeuvre. Hans praksis bærer simpelthen præg af, at han ikke længere i samme grad er kunstnerisk innovativ, men derimod en producent af varer med en klar aftager.
Det efterlader Olafur Eliasson med et valg, der på sigt vil afgøre hans indplacering i kunsthistorien.
![]()
Your rainbow panorama. Her i skribentens streg.
Mod en kunstnerisk arkitektur
Olafur Eliasson kan som Jeff Koons forsøge at genopfinde sig selv simpelthen ved at fortsætte med at skabe værker i den genre, der er blevet hans. Da Jeff Koons stod i fare for at ryge ud af kunstverdenens absolutte top, svarede han igen med værker, der ret beset var mere af det samme, men mere spektakulære, dyrere, fancy og flashy, end det, han hidtil havde præsteret. Om Eliasson kan gå den vej er tvivlsomt. Det synes vanskeligt at toppe Your rainbow panorama. Både hvad angår økonomi, placering og brugerinddragelse.
Som Damien Hirst kan Olafur Eliasson lukke en del af sit produktionsapparat ned og blive en mere basal og individuelt funderet kunstner. Men selvom Eliasson tidligt i sin karriere flirtede heftigt med det traditionelle maleri, forekommer det usandsynligt, at han i lighed med Hirst nedsætter sig som maler.
Det bedste bud på Eliassons fremtid er sandsynligvis, at han, som man allerede ser tegn på (for eksempel i forbindelse med hans involvering i koncerthuset Harpa i Reykjavik og i Kirk Kapitals kommende domicil på Vejle Havn), og som Your rainbow panorama også er et billede på, i stigende grad vil arbejde med store arkitektoniske projekter og i den forbindelse integrere kunst og arkitektur. Det giver god mening i forhold til Eliassons vedvarende fokus på og optagethed af brugerinddragelse, som kun vil blive styrket, hvis Eliasson tager skridtet fra kunstnerisk udsmykning til egentlig arkitektur.
Hvad det kommer til at betyde for kunstneren Olafur Eliasson er imidlertid et åbent spørgsmål.
Your rainbow panorama, der indvies i dag, er kronen på værket i kunstneren Olafur Eliassons langvarige karriere, men skulpturen på kunstmuseet Aros’ tag markerer også en kulmination, der kræver, at kunstneren tænker nyt. Olafur Eliasson står ved en skillevej. Hvor går han hen?Uwe Max Jensen giver et bud.
Olafur Eliasson er en af verdens mest efterspurgte billedkunstnere. Det afspejles i kunstnerens program. Han bogstaveligt talt flyver fra fernisering til fernisering. Fredag i sidste uge åbnede Olafur Eliassons soloudstilling Your Emotional Future på PinchukArtCentre i Kiev, Ukraine. Her var Olafur Eliasson til stede ved ferniseringen og efterfesten, hvor den engelske musiker og dj Boy George spillede op til dans. I morgen fredag er Olafur Eliasson i Aarhus, hvor kunstnerens hidtil største værk, Your rainbow panorama på toppen af kunstmuseet Aros, indvies.
Den regnbuefarvede ring på taget af museet omtales allerede af flere iagttagere som et mesterværk, selvom det foreliggende værk strengt taget er en skrabet udgave af Eliassons oprindelige vision, der foruden regnbueringen bestod af et kæmpe kugleformet meditationsrum med prismer, hvori publikum kunne opleve ”en prismatisk brydning af lysets farvespektrum i en projektion, der afspejler Aarhus’ beliggenhed på kloden”.
Meditationsrummet er foreløbig sat på stand by på grund af budgetoverskridelser. Men faktum er, at Your rainbow panorama selv i den reducerede udgave med en pris på 60 millioner kroner er Danmarks dyreste kunstværk og næsten kan konkurrere i størrelse med Ingvar Cronhammars Elia om titlen som Danmarks største skulptur. Your rainbow panorama er 52 meter i diameter mod Elia’s 60 meter.
Genbrug i Ukraine
Det er de færreste udenfor kunstens inderkreds, der kender PinchukArtCentre i Kiev, men stedet er grundlagt af den ukrainske forretningsmand og milliardær Victor Pinchuk, der de seneste år har skabt sig et navn som kunstsamler på højeste niveau. Blandt andet har Pinchuk opbygget en samling af Damien Hirst, den britiske kunstner, der er tidens dyreste, største og mest omtalte samtidskunstner.
Damien Hirst, der er kendt for sine døde dyr i formaldehyd, var første udstiller i PinchukArtCentre, og nu efterfølges han af Olafur Eliasson med Your Emotional Future. Udstillingen har fået fremragende anmeldelser, og kunsttidsskriftet Artforums udsendte omtaler Eliassons præstation som forbløffende (”jaw-dropping”). Men et mere kritisk syn på udstillingen afslører, at hovedparten af de udstillede værker er gamle kendinge. Ikke alene præsenteres tidlige værker som gennembrudsværket ”Beauty” fra 1993 og ”Room for one colour” fra 1997 også ”Your blind movement”, der var en del af Eliassons store udstilling ”Innen Stadt Aussen” på Martin Gropius Bau i Berlin i 2010, får en ekstra tur i Ukraine. Og udstillingens nyeste værk ”Lamp for urban movement” fra 2011 – et værk i stil med lamperne fra Operaen i København – lover heller ikke megen fornyelse. Et andet værk fra i år – Rainbow compass – leder tankerne hen på regnbuen på Aros.
Fremtiden for Eliasson
Akkurat som Damien Hirst, der fyrede en del af sine mange assistenter efter præsentationen i Ukraine for i stedet at begynde at male selv, står Eliasson ved en skillevej. Your rainbow panorama er kulminationen og kronen på værket, hvad angår det oplevelsesøkonomiske aspekt, som Eliasson har formidlet og forædlet gennem en efterhånden lang international karriere. Olafur Eliasson kan uden tvivl hive flere ens kaniner op af hatten og som en kunstverdenens pendant til McDonald’s etablere sig flere steder med sine spektakulære, populære og brugerinddragende værker. Men Olafur Eliassons seneste udstillinger har, deres øvrige kvaliteter ufortalt, budt på en lang række konkrete, form- og idemæssige gentagelser.
På den baggrund forekommer det relevant at stille spørgsmålet om, Eliassons kreative reservoirer er ved at være tørlagte. Genbruget har naturligvis rod i den massive efterspørgsel og det udstillingspres, som Eliasson er underlagt. Men det ændrer ikke på, at der synes at være en snigende tendens til tomgang i Eliassons oeuvre. Hans praksis bærer simpelthen præg af, at han ikke længere i samme grad er kunstnerisk innovativ, men derimod en producent af varer med en klar aftager.
Det efterlader Olafur Eliasson med et valg, der på sigt vil afgøre hans indplacering i kunsthistorien.
Your rainbow panorama. Her i skribentens streg.
Mod en kunstnerisk arkitektur
Olafur Eliasson kan som Jeff Koons forsøge at genopfinde sig selv simpelthen ved at fortsætte med at skabe værker i den genre, der er blevet hans. Da Jeff Koons stod i fare for at ryge ud af kunstverdenens absolutte top, svarede han igen med værker, der ret beset var mere af det samme, men mere spektakulære, dyrere, fancy og flashy, end det, han hidtil havde præsteret. Om Eliasson kan gå den vej er tvivlsomt. Det synes vanskeligt at toppe Your rainbow panorama. Både hvad angår økonomi, placering og brugerinddragelse.
Som Damien Hirst kan Olafur Eliasson lukke en del af sit produktionsapparat ned og blive en mere basal og individuelt funderet kunstner. Men selvom Eliasson tidligt i sin karriere flirtede heftigt med det traditionelle maleri, forekommer det usandsynligt, at han i lighed med Hirst nedsætter sig som maler.
Det bedste bud på Eliassons fremtid er sandsynligvis, at han, som man allerede ser tegn på (for eksempel i forbindelse med hans involvering i koncerthuset Harpa i Reykjavik og i Kirk Kapitals kommende domicil på Vejle Havn), og som Your rainbow panorama også er et billede på, i stigende grad vil arbejde med store arkitektoniske projekter og i den forbindelse integrere kunst og arkitektur. Det giver god mening i forhold til Eliassons vedvarende fokus på og optagethed af brugerinddragelse, som kun vil blive styrket, hvis Eliasson tager skridtet fra kunstnerisk udsmykning til egentlig arkitektur.
Hvad det kommer til at betyde for kunstneren Olafur Eliasson er imidlertid et åbent spørgsmål.