Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 940

Damien Hirst på Arken: Den store satiriker

$
0
0


Fra Den Frie blog:





Damien Hirst er ver­dens stør­ste nule­vende kunst­ner. Det under­stre­ger både pri­serne på hans vær­ker og hans tra­ck­li­ste. Men han er også en djæv­le­blændt sati­ri­ker, der som søn af en enlig mor og opvok­set i et arbejder­kvar­ter i Leeds har et ambi­va­lent for­hold til kunst­ver­de­nens meka­nis­mer, som han både udstil­ler og væm­mes ved, men sam­ti­dig næres af. Den side af sit talent udfol­der han på kunst­mu­seet Arken, der netop har ind­viet en sal til­eg­net kunst­ne­rens vær­ker. Her­un­der et maleri, der præ­sen­te­res som ver­dens stør­ste spot painting.

Male­riet er med sine 4,57 meter i høj­den og 14,32 meter i bred­den absurd stort. Hirst har i årevis ved hjælp af assi­sten­ter skabt sine karak­te­ri­sti­ske spot pain­tings, der består af far­ve­cirk­ler på oftest hvid bag­grund. Hirst har flere gange lovet, at han ville stoppe pro­duk­tio­nen af spot pain­tings, da han mente at have udtømt for­ma­tet. I ste­det er han altså gået op i skala.

Det er svært ikke at opfatte male­ri­ets over­men­ne­ske­lige dimen­sio­ner som et udtryk for ironi fra kunst­ne­rens side, selvom direk­tio­nen på Arken kal­der dona­tio­nen af ”ver­dens stør­ste ‘Spot Pain­ting’” for ”en natio­nal begi­ven­hed, som kom­mer alle dan­skere til gode”, og muse­ums­di­rek­tør Chri­stian Get­her fulgte op med denne kom­men­tar ved ind­vi­el­sen af Arkens Hirst-sal:

“Med Hirst-rummet har Arken fået et val­fart­s­sted for alle ver­dens kunstinteresserede.”



Hirst i moderig­tig punk T-shirt flan­ke­ret af muse­ums­di­rek­tør Chri­stian Get­her (i cow­boy­buk­ser) og Hirst’s kunst­hand­ler Jay Jop­ling og Jytte Dresing fra The Merla Art Foun­da­tion, der står bag dona­tio­nen til Arken.

Seriøs øjenir­ri­ta­tion

Damien Hirst giver ofte sine spot pain­tings tit­ler, der refe­re­rer til pro­duk­ter fra medi­ci­na­lin­du­strien (mens hans såkaldte spin pain­tings, hvor malin­gen hæl­des på et lær­red, der snur­rer rundt i stor fart, får lyri­ske tit­ler). Male­riet på Arken har tit­len 2-Amino-5-Bromobenzotrifluoride, og tit­len er et stu­die værd. 2-Amino-5-Bromobenzotrifluoride er et pro­dukt fra medi­ci­na­lin­du­strien. Ifølge ind­lægs­sed­len med­fø­rer pro­duk­tet som en bivirk­ning seriøs øjenir­ri­ta­tion, og kom­mer pro­duk­tet i øjnene, skyl­les straks grun­digt med vand og læge kontaktes.

Damien Hirst’s store talent som kunst­ner er, at han lader sam­lere og insti­tu­tio­ner frem­stå som de idi­o­ter, de vit­ter­ligt er, sam­ti­dig med at de får lov at betale kunst­ne­ren ved kasse ét. Hvil­ket andet sted end H.C. Ander­sens føde­land ville et sådan værk være mere passende?

Viewing all articles
Browse latest Browse all 940