.jpg)
Martin Krasnik skriver i en kronik i Berlingske om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger (og sit interview med Lars Hedegaard):
"En tegning af en skægget, bistert udseende mand med en bombe i sin turban. Kurt Westergaards karikaturtegning blev lige så definerende for mig og mange jævnaldrende danskere, som Den Kolde Krig var for dem, der er en halv eller hel generation ældre. Jyllands-Postens karikaturtegninger tvang Danmark ind i den globale debat efter 11. september. Ligesom under Den Kolde Krig handlede det om identitet, demokrati og ideologiske modsætninger, men nu fik vi det store slagsmål om religion med i købet. Det religiøse spørgsmål om kollektive dogmer og personlig identitet havde vi lykkeligt glemt i vores del af verden. I årevis havde vi brugt ord og udtryk, som om de var objektive fænomener, alle er enige om: Tolerance, oplysning, ytringsfrihed, trosfrihed osv. Men disse fænomener har ikke bare været genstand for drabelige opgør i verdenshistorien. Kampen om dem er en forudsætning for demokratiet og skaber stadig daglige politiske sammenstød i resten af verden. Det var vildt fascinerende at være midt i. Muhammed-tegningerne opløste vante skillelinjer, og der opstod nye, overraskende alliancer: Humanistiske venstrefløjstyper gik arm i arm med erhvervslivet og »anstændige« borgerlige og prædikede tolerance og følsomhed. Dansk Folkeparti fandt nye venner i tidligere kommunister, der nok kunne kende en totalitær ideologi, når de så den. Muhammed-krisen tvang os til at tænke os om på ny.
I de sidste par uger har mit interview med Lars Hedegaard fået en del opmærksomhed. Jeg er journalist, og jeg elsker offentlig debat, så jeg er naturligvis glad for den overvældende interesse. Ikke mindst fordi jeg går meget op i netop disse spørgsmål. I 2005, lige før offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, skrev jeg en bog og lavede en dokumentarfilm om islamisme. Jeg rejste gennem flere muslimske lande og opsøgte fremtrædende islamister for at forstå deres tankegang. Det var ikke mindst på grund af denne rejse, at jeg straks vidste, hvad jeg som journalist skulle mene om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Jeg synes, at Flemming Roses idé var fantastisk, og jeg ville ønske, at jeg selv havde fået den. For en publicist er sagen da klar! Selvfølgelig skal alle i et demokratisk samfund kunne udsættes for både hård kritik, latter og pegende fingre, især når der er tale om kollektive dogmer. Naturligvis går det nogle gange ud over tolerancen, men sådan må det være i offentlighedens syrebad. Jeg forstod derfor ikke kritikken. Folk med et normalt globalt udsyn så pludselig vor tids store globale debat som et resultat af den danske højrefløjs provokationer."
Martin Krasnik tegnede i øvrigt en Muhammed-tegning i efteråret 2005 i solidaritet med Jyllands-Postens Muhammed-tegnere. Den blev offentliggjort i Weekendavisen.