Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 940

Fotorealisme med et tvist

$
0
0

Daniel Goldenberg: Autumn morning, oil on canvas, 90x150 centimeter, 2012.

Maleren Daniel Goldenberg kan få en stor karriere. Han maler i en fotorealistisk stil, der viser klassisk teknisk kunnen, samtidig har han fat i den konceptuelle ende, da hans malerier - deres realisme til trods - ikke afbilder virkeligheden - for eksempel er motivet på ovenstående maleri spejlvendt. Dette forlener Daniel Goldenbergs malerier med en unheimlich stemning.

Daniel Goldenberg udstiller i øjeblikket hos Bredgade Kunsthandel, Bredgade 69, 1260 Kbh. K.

Galleriets åbningstider: tirsdag - fredag 13-18, lørdag 11-15. Udstillingen varer til og med 18. maj.

UPDATE

Denne oplysning om maleriet er tilgået mig via Facebook:

"Fedt billede. Men hele motivet er altså ikke spejlvendt. Derimod har han taget bygningerne på venstre hjørne, spejlvendt dem og anbragt dem i en lidt ændret vinkel på højre hjørne også. Rådhustårnet og bagrrunden ligger, hvor de skal."

Om Goldenbergs teknik har jeg fået denne kommentar:

"Det er faktisk ikke så frygtelig længe siden, han begyndte at give sine værker et twist (måske et år (?)),,,ellers har han kun lavet fuldt ud realistiske værker Så ny stil nu, hvor det hele ikke er gengivet korrekt."

Palle Ejler Juul Holm skriver på Facebook:

"Undetegnede var vist den første, der slog på tromme for ham i Dansk Kunst, da han i sin tid havde sin første udstilling i København. Hele den øde nattemood er nu beslægtet med arbejderne af en anden kunstner, hvis navn, jeg ikke kan hitte lige nu uden at hele min opstilling af bøger vælter som en række dominobrikker. Men spørg Torben Weirup. I øvrigt var det tvist, I taler om, til stede - i høj grad endda - i hans første malerier: Øde science fiction-landskaber, ukendte have med bølger, der fråder omkring forladte, alien ruiner, underjordiske floder buldrende gennem skjulte gange ("down to a sunless sea"?)."


Viewing all articles
Browse latest Browse all 940