Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all 940 articles
Browse latest View live

Vintage porno 33


Psykedelisk kat

Påskemærke 2014: Kan du gætte, hvem jeg er?

$
0
0


Fra Den Frie blog:



Mit navn det står med prikker ........ pas på det ikke stikker.

Send et gækkebrev til dine venner og bekendte påsat Uwe Max Jensen 's påskemærke. Hvis de ikke kan gætte, hvem mærket forestiller, skylder de dig et påskeæg.

20 påskemærker koster 200 kroner.


Al overskud fra salget går til Uwe Max Jensens kunstneriske aktiviteter.


Skriv til Facebook inboxen for bestilling.
















Vintage porno 34

Leonora Christina Skov bitcher over afklædt Aura Dione

$
0
0


Fra Den Frie blog:





Mor er skuf­fet. San­ge­r­in­den Aura pose­rer på cove­ret til sin ny cd kun iført et rødt æble. Cove­ret fal­der ikke i for­fat­te­ren Leo­nora Chri­stina Skovs smag. Hun mener, at Aura kunne have gjort det meget bedre, og at pla­de­sel­ska­bet skulle have stop­pet Aura’s cover-idé.

Musi­ke­ren Aura Dione har netop udgi­vet cd’en “Before The Dinosaurs”, hvor­fra sing­len Geronimo er ble­vet et mas­sivt hit. Aura er nøgen på cove­ret, men san­ge­r­in­dens køn er skjult af et rødt æble, som hun er i færd med at skr­ælle, og hen­des lange hår fal­der ned, så det meste af hen­des barm også er skjult. Man får dog et udmær­ket sneak peek af ven­stre bryst.

Æblet anty­der, at cover­fo­toet par­af­ra­se­rer den bibel­ske for­tæl­ling om syn­de­fal­det og uddri­vel­sen fra para­dis, hvor Eva og Adam som kon­se­kvens af, at de havde spist af den for­budne frugt, blev udvist af para­di­sets have. Der er imid­ler­tid ikke meget tra­di­tio­nel brø­d­e­be­tyn­get syn­de­fald­ste­ma­tik over Aura’s pose på cove­ret. Lige­som både Adam og slange (og gud?) bog­sta­ve­ligt talt er ude af bil­le­det. I den gam­mel­te­sta­ment­lige og alfa­der­lige guds sted træ­der nu imid­ler­tid for­fat­te­rin­den Leo­nora Chri­stina Skov, der fore­står en rituel udstø­de­lse af Aura. Selv­føl­ge­lig ekse­kve­ret i vores alle sam­mens offent­lige vir­ke­lig­hed Facebook.

Leo­nora Chri­stina Skov slår Aura’s cover­foto op på sin væg og lader bil­le­det akkom­pag­nere af føl­gende kommentar:

“I den tid, jeg anmeldte musik på Gaffa, gav jeg to pla­der seks stjer­ner. Den ene var Keren Anns ‘Keren Ann’. Den anden var Auras ‘Colum­bine’. Nu har Aura så udsendt sin 2’er, og jeg er split­tet. Har nogen hørt den, og hvad synes I? Jeg tæn­ker umid­del­bart: For meget over­pro­du­ce­ret Lady Gaga/Rihanna-lyd, for lidt quir­ki­ness og per­son­lig­hed. Og hvor­for i alver­den skal hun være nøgen på cove­ret? Hun har den fede­ste gar­derobe og behø­ver netop ikke at smide tøjet for at blive set og hørt.”

Emnet — og her taler vi tyde­lig­vis ikke om musik­ken, men om Aura’s afklædt­hed — lig­ger tyde­lig­vis Leo­nora Chri­stina Skov stærkt på sinde, for hun kom­men­te­rer som den aller­før­ste på sit bil­lede med et link til Aura’s Columbine-cover og kommentaren:

“Jeg mener; det her (Columbine-coveret, red.) er jo et en mil­lion gange bedre cover, og hen­des plade solgte der­udaf. Så hvor­for (optræde nøgen på Before The Dinosaurs-coveret, red.)?!”





Er Aura’s Columbine-cover bedre end det ny Before The Dinosaurs-cover? Ifølge for­fat­te­ren Leo­nora Chri­stina Skov er det “en mil­lion gange bedre”.

Leo­nora Chri­stina Skovs poste­ring udlø­ser en læn­gere debat på hen­des væg. De før­ste kom­men­ta­to­rer støt­ter op om Leo­nora Chri­stina Skov, og hun plea­ser dem frem.

Malou skri­ver: “shakira klon (om Aura, red.)”

Leo­nora Chri­stina Skov sva­rer: “Ja, og det var hun (Aura, red.) jo netop IKKE på debu­ten. Hun var så cool og sig selv.”

Séba­stien: “sik­kert fordi den (Before The Dinosaurs, red.) for­ven­tes at sælge endnu mere, med det cover. Hun (Aura, red.) for­kla­rer selv, at cove­ret sig­na­le­rer at hun blot­ter sig i san­gene, men hvor­for viser hun så ikke sine øjne — de er som bekendt sjæ­lens spejl…”

Leo­nora Chri­stina Skov: “Præ­cis, Sébastien.”

For­fat­tere: Aura er des­pe­rat, klam og pornoagtig



Malou: “Falu­l­lah, Sys Bjerre, Aura…jeg kan næsten ikke kende for­skel. Synes nær­mest alle dan­ske kvin­de­lige musi­kere stik­ker fjer i håret, kana­li­se­rer cir­kusprin­ses­ser i et for­søg på at være “unikke”…gab”

Leo­nora Chri­stina Skov: “Men jeg synes fak­tisk, at Aura var unik på sin debut. Jeg synes bare ikke, at hun er ret unik her. Jeg kan sag­tens høre, at hun har en inter­na­tio­nal lyd, og den dér single .. Geronimo, hed­der den vist, er bestemt et oplagt hit. Osv. Men jeg sav­ner sjæ­len i det. Ville reelt hel­lere høre hende afklæde sig al den over­pro­duk­tion end se hende klæde sig af på coveret.”

En kom­men­ta­tor skri­ver, at cove­ret er pla­de­sel­ska­bets idé. Det får pla­de­sel­skabs­man­den Lewis Pre­ston Col­ston (der ikke repræ­sen­te­rer Aura) på banen. Han skri­ver: “Cove­ret er helt og hol­dent hen­des egen idé, ven­ner. 100%. Så lad nu være at for­falde til at der er nogen der udnyt­ter stak­kels Aura.”

Leo­nora Chri­stina Skov ‎svarer:

“Jeg anty­der ikke, at ’nogen’ har udnyt­tet stak­kels Aura, og jeg tror dig, når du skri­ver, at omsla­get var hen­des egen idé. Men ind imel­lem må man redde folk fra sig selv. ‘Den nøgne sand­hed om Aura’ er den stør­ste flo­skel, jeg længe har hørt, og at smide tøjet på omsla­get sig­na­le­rer en des­pe­ra­tion, som er helt unød­ven­dig, når man har Auras for­mat. Hun behø­ver netop ikke at sælge pla­der på sin krop. Ende­lig kan jeg dår­ligt fore­stille mig andet, end at omsla­get sky­der hund­rede pro­cent forbi hen­des pri­mære mål­gruppe, der vel netop ikke var M! Magazine-segmentet og Gorm, men yngre kvin­der som Julie og mig. Dem taler det her cover vel næppe til?”

Skovs for­fat­ter­kol­lega Kat­inka My Jones har denne kom­men­tar: “Synes cove­ret er klamt og por­no­ag­tigt. Synes hun har lavet et par gode pop­sange, men ikke mere end det. Sorry, Aura. Med den flotte garderobe”



Tra­di­tio­nel syn­de­fald­sæ­ste­tik. Leo­nora Chri­stina Skov er nu trådt ind i rol­len som den alfa­der­lige, gam­mel­te­sta­ment­lige og straf­fende gud, der uddri­ver den nøgent kæt­ter­ske Aura fra en ikke nær­mere defi­ne­ret kreds af “yngre kvinder”.

Cover­fo­toet bli­ver kaldt pop prosti­tu­tion. Det får Leo­nora Chri­stina Skov på banen igen:

“People, jeg tror, Lewis har ret i, at det var Auras egen idé. Og jeg synes ikke, at man kan kalde det prosti­tu­tion. Men jeg vil mene, at det er helt unød­ven­digt at smide tøjet, når man har så meget andet at byde på, som Aura har. Især hvis ens mål­gruppe er kvin­der — som jeg for­moder den er i Auras tilfælde.”

Lewis Pre­ston Col­ston ‎replicerer:

“Leo­nora — Ved ikke om du har haft for­nø­jel­sen af at møde Ms. Dione, men hun er altså helt sin egen. Og på samme måde som du selv for­ven­ter at ver­den tager dig som du er, både på papir, visu­elt og IRL, så har hun altid en dybere mening i alt hvad jeg har set hende gøre, siden hun stod og præ­pa­re­rede kvar­te­rets froko­ster i The Bagel Co. på Got­hers­gade for nogle år til­bage. Al snak om “at holde hende til­bage”, eller wha­te­ver må bare høre op. Hun er en intel­li­gent, gen­nemu­si­kalsk, visuel og ja, også en lidt crazy lady. Visse sange på netop “Colum­bine” hand­ler jo blandt andet om hvor bela­stende at hun synes det er at være ekstro­vert og så blive mis­for­stået af omver­de­nen. Man kan så dis­ku­tere om dette er vejen væk fra det, men hun er i hvert­fald ikke bange for at skubbe det helt op i fjæ­set på folk. At tro at hun nu på en eller anden måde har lavet et knæ­fald af en art med dét cover, er bare for­kert gået i byen. Og nej, det er ikke mig der udgi­ver hen­des nye plade, bare så vi har det på det rene :)”

Leo­nora Chri­stina Skov:

“Jeg har aldrig mødt Ms. Dione, Lewis. Og jeg beklik­ker ikke hen­des talent eller intel­li­gens på nogen måde. Jeg taler hel­ler ikke for, at hen­des ekstro­verte side skal hol­des nede. Men jeg tror, at der er mere eller min­dre kon­struk­tive måder at udtrykke den på. Eller måske sna­rere: Måder, der kan blive mere eller min­dre mis­for­stået af mål­grup­pen. Den her måde kan nær­mest kun blive mis­for­stået, fordi den spil­ler på nogle koder, der pri­mært optræ­der i man­de­blade og på side 9. Aura er langt mere ori­gi­nal end det, synes jeg. Bare fordi det er hen­des egen idé, bety­der det jo ikke, at det er en genial idé eller den idé, der aller­bedst udtryk­ker, hvad hun og musik­ken hand­ler om. Damn, hvor ville jeg ønske, at pla­de­sel­ska­bet havde givet hende lidt kva­li­fi­ce­ret mod­spil her.”

Aesthe­ti­cally plea­sing to the eye



Anders skri­ver:

“Sjovt som kvin­der altid skal stil­les i (eller stil­ler sig selv i) det ufri­vil­lige dilemma, der hed­der at skulle være “seriøs” eller “sexu­elt udfor­drende.” Ofte af andre kvin­der. Man kan jo ikke være begge dele på samme tid. Jeg synes fak­tisk det er et æste­tisk flot og på sin vis raf­fi­ne­ret cover. Hun ser knald­godt ud uden at det er tacky. Og jeg er ikke til damer, så der er ingen skumle bag­tan­ker bag dén kom­men­tar. Sam­ti­dig er det jo ikke fordi hun lig­ger med stæn­gerne i vej­ret og byder sig til over­for ethvert mand­folk der måtte komme ren­dende. Jeg tror Lewis har ret. Hun er en ekstro­vert der elsker at vise sig frem på for­skel­lige kunst­ne­ri­ske sam­men­hænge, uden at det nød­ven­dig­vis (kun) hand­ler om sex. Men som kvinde er der jo desværre ofte en svær balancegang…”

Leo­nora Chri­stina Skov:

“Anders, jeg tror, at en mand, der pose­rede på samme måde som Aura på sit pla­decover ville stå i samme ufri­vil­lige dilemma. Jeg har i øvrigt ikke for­holdt mig til, om hun er flot eller grim på cove­ret (men det kan jeg da godt gøre. Jeg synes, at hun er flot. Jeg er også meget impo­ne­ret over hen­des abbs) Men jeg synes sta­dig, at hun adres­se­rer et M! Magazine-publikum med det look, og det fore­kom­mer mig ikke at være videre repræ­sen­ta­tivt for hen­des musik. På den måde kom­mer hen­des ekstro­verte side til at skygge for ind­hol­det, og det synes jeg er ærgerligt.”

Anders :

” @ Leo­nora. Jeg kan sag­tens se hvad du mener, og det er meget oplagt at tænke sådan. Men jeg har aldrig læst M! Maga­zine, og jeg for­sø­ger ikke at lægge så mange for­tolk­nin­ger og ana­ly­ser i cove­ret, men bare vur­dere det umid­del­bart, uden at tænke over hvem det appel­le­rer til, hvad det sig­na­le­rer, og hvor­dan det ellers skal kob­les til hen­des musik. Og jeg synes bare at det er “aesthe­ti­cally plea­sing to the eye”…:-) ”

Lewis Pre­ston Col­ston kom­mer på banen igen:

“Leo­nora — Altså, det kan godt være at du mener at “Colum­bine” på en eller anden lokal vis er en “pige­plade”. Men inter­na­tio­nalt er hun en bona­fide 33/33/33 pop­star, hvor hun er lige­ligt for­delt over mænd/kvinder/lLGBT seg­men­terne. Men altså, cove­ret har da mødt en del bifald i cigar-rummet på Uni­ver­sal i tys­kland, no doubt. Men jeg ople­ver i større og større grad med de kvin­de­lige arti­ster jeg arbej­der med, at jeg er ham der stil­ler spørgs­måls­tegn om sex vir­ke­lig skal være et vir­ke­mid­del og der­ef­ter får kon­traen, at “alle piger skal ikke fuck­ing være Sarah Lund” (true story). Så på samme måde som vi ser ekstremt mange defi­ni­tio­ner på hvad “femi­nisme” er dag­ligt pt. (suk), så er jeg i hver­fald der, hvor jeg bare må for­holde mig til indi­vi­dets ønsker, på samme måde som at jeg gør det med mine mand­lige arti­ster (Der ikke deler gym med Nik & Jay, Bur­han m.fl) — *TANKESTREG* : Det ville være meget inter­es­sant hvis du inter­viewede både hende, Obel og evt Medina i en lille serie af artik­ler, eller TV? Ingen af dem er der ikke rig­tigt gået til, på den måde jeg tror du ville. Jeg ville læse det i hvertfald.”

Og han uddy­ber: “(Det) at arbejde med arti­ster gene­relt i dag, er som label-person et damok­les­sværd per­so­ni­fied: Dam­ned if you do, dam­ned if you dont. I for­hold til de gode gamle dage, hvor sel­ska­bet bestemte alt, så er det mere og mere arti­sten selv, der skal stå til ansvar, både når ved­kom­mende laver inter­views, spil­ler kon­cer­ter, kører sin twit­ter, opda­te­rer sin FB, etc etc. Det er kunst­ne­rens EGET ansvar når ved­kom­mende selv bestem­mer, i dette til­fælde cove­ret. Det erFULDSTÆNDIGT TÅBELIGT nu at bringe et labelansvar ind i at sætte foden ned over for en artist, der ved hvad de vil? Hvis Aura vil have det cover, så er det jo dét hun vil. Al snak om andet og andres ansvar umynd­di­gør den udø­vende kunst­ner. Så lad os lige holde os til dét. Og hvis Aura synes at hun vil være but­tna­ked på et cover, hvis hun synes at hun har krop­pen til det, so be it. Ikke alle skal synes at det er fedt, men du ser ikke nogen mænd tude over at N&J/Burhan G “for­fal­der til noget”, “ned­gør sig selv” eller wha­te­ver, når de laver en D’Angelo video, ved enhver mand ved at det kræ­ver ånds­svag kost awa­re­ness og træ­ning 2 gange om dagen, min. fem gange om ugen, for at få det kar­ros­seri. Per­son­ligt ville jeg være helårs-nudist hvis jeg så sådan ud, seriøst :) ”

Julie skri­ver: “Er der nogen, der siger, Aura er ble­vet umyn­dig­gjort? Ikke mig. Jeg er helt med på, at det er hen­des egen beslut­ning og hen­des eget ansvar, når nu du for­tæl­ler mig det, men lad os lige holde os det, jeg poin­te­r­ede, nem­lig at hun risi­ke­rer at miste en del af den respekt, som hun egent­lig fortje­ner, hen­des evner taget i betragt­ning. Hen­des eget ansvar, ja! — Det er vi enige om, når nu det er hen­des egen beslut­ning. Men fra­be­der mig lige at blive skudt noget i skoene ;) ”

Og hun fort­sæt­ter: “Auras cover er smags­løst, Nik & Jay samt Bur­han er smags­løse. End of story. Det, der er ærger­ligt med Aura, er, at det er gået ned ad bakke hvad kva­li­te­ten angår, hvor det før var godt. Hos Nik & Jay har niveauet sgu altid været lavt ;)
Men hey — de har holdt sig på top­pen længe det til trods. Man må håbe det samme for Aura.”

Lewis Pre­ston Col­ston ‎svarer:

“julie — DU mener at hun “mister” noget ved at gøre dette, og jeg ved da at hun sæt­ter pris på alle de fans der har støt­tet hende i dan­mark. Men helt ærligt: Tror du vir­ke­lig at hun giver en f*** for hvad folk “even­tu­elt” synes om hen­des næste fase i hvad hun vil med med sig selv og sin kar­ri­ere? I dét for­løb hvor hun har skre­vet sange, valgt pro­du­cere og tænkt visu­als, har det helt sik­kert løbende været adres­se­ret oppe i hen­des hovede, men hun har fast­lagt en kurs der er hen­des. Og så må man jo stoppe med en given artist hvis man ikke er enig. Men den slags er jo enhver frit for.. Vedr “Umyn­dig­gø­relse” — så insi­nu­e­rer du jo at “Hen­des egne beslut­nin­ger ikke altid er til gavn” — Så jeg går bare ud fra at du mener at andre skulle have blan­det sig.… Hvil­ket ikke er underligt?”

Gert slut­ter trå­den, der i skri­vende stund har 107 bidrag, af med føl­gende kommentar:

“Tjah, når kvin­der bli­ver kendte har de mulig­he­den for at udleve deres eks­hi­bi­tio­nisme uden at blive mar­gi­na­li­se­ret. Eks­hi­bi­tio­nisme en én af de seksu­elle fasci­ni­a­tio­ner, som for­føl­ges og for­døm­mes i det nypuri­tan­ske Dan­mark. Der er gang i heksejagten.”



Sådan præ­sen­te­rer for­fat­te­ren Leo­nora Chri­stina Skov sig på sin Facebook-profil. Hun har sand­syn­lig­vis beholdt trus­serne på.


Læs også Uwe Max Jensen i nøgensympati med Aura

Uwe Max Jensen i nøgensympati med Aura Dione

$
0
0


Fra Den Frie blog:




San­ge­r­in­den Aura er ble­vet hef­tigt kri­ti­se­ret af femi­ni­ster og Gaffa’s læsere, fordi hun optræ­der nøgen på cove­ret til sin ny cd Before The Dinosaurs. Bil­led– og per­for­man­ce­kunst­ne­ren Uwe Max Jen­sen smi­der tøjet i sym­pati med sangerinden.

Aura’s bibel­ske cover­for­tæl­ling, hvor hun skr­æl­ler det æble, hun hol­der op foran sit køn, har mødt kri­tik fra femi­ni­sten Leo­nora Chri­stina Skov, der på Face­book bit­cher over, at pla­de­sel­ska­bet ikke stop­pede Aura’s cover-idé (http://www.denfri.dk/2011/11/leonora-christina-bitcher-over-afklaedt-aura/#more-12167). Også musik­ma­ga­si­net Gaffa’s læsere har det svært med den afklædte san­ge­r­inde, og de kal­der blandt andet cove­ret for “gustent” (http://gaffa.dk/anmeldelse/53932).




Aura’s cover til Before The Dinosaurs.


Per­for­man­ce­kunst­ne­ren Uwe Max Jen­sen hyl­der i en sym­pa­ti­til­ken­de­gi­velse Aura’s velvalgte eks­hi­bi­tio­nisme og den spæn­dende histo­rie, som cove­ret for­tæl­ler, ved at par­af­ra­sere Aura’s værk. Aura’s æble er imid­ler­tid skif­tet ud med en banan, da denne i sam­men­hæn­gen vir­ker mere velvalgt.



Per­for­man­ce­kunst­ne­ren Uwe Max Jen­sens sym­pa­ti­er­klæ­ring til san­ge­r­in­den Aura. Fotoet er en par­af­rase over Aura’s bibel­ske cover­for­tæl­ling. I bag­grun­den kunst­ne­rens bil­led­se­rie Nude des­cen­ding a staircase.

Lene Espersen som korsfæstet kølerfigur i New Normal reklame

Tissemandscensur på Facebook

$
0
0


En ældre sag fra Denfri:




Først en til­stå­else. Jeg har en ret und­se­lig tis­se­mand. Men som 80 pro­cent af dan­ske mænd fore­træk­ker jeg at tro, at den er over gen­nem­snit­tets.
Under alle omstæn­dig­he­der må jeg med en blan­ding af mis­mod og glæde kon­sta­tere, at den er for stor til Face­book. De sene­ste dage har jeg afdæk­ket cen­sur på Face­book. Først blev bil­led­kunst­ne­ren Frode Ste­i­ni­cke smidt af Face­book, fordi han postede et bil­lede af den fran­ske maler Gustave Cour­bet. Male­riet fore­stil­ler en kusse malet på rea­li­stisk maner. Da jeg skrev om sagen på Den­fri og lin­kede til artik­len på min Facebook-profil (lin­ket inde­holdt et foto af Cour­bets maleri), røg jeg også af.

Både Frode Ste­i­ni­cke og under­teg­nede kom til­bage på Face­book, da vi for­kla­rede Face­book Tea­met om for­skel­len på fransk male­risk rea­lisme og porno, men sagen ender ikke her. Til­bage på Face­book ønskede jeg at under­søge om, det var muligt at poste et foto af den ame­ri­kan­ske bøs­se­kunst­ner Robert Map­plet­horpe. Jeg valgte et af Map­plet­hor­pes mest lødige og æste­ti­ske foto­gra­fier af en nøgen sort mand. Der gik min­dre end tyve minut­ter, inden Face­book havde fjer­net bil­le­det af den velud­ru­stede sorte Apol­lon og slet­tet kom­men­tar­spo­ret til bil­le­det. Des­u­den fik jeg til­sendt en mail, hvori Face­book Tea­met adva­rede mig imod at over­træde sitets Anvendelsesvilkår.

Jeg drog den kon­klu­sion, at det sand­syn­lig­vis dre­jede sig om stør­relse og postede der­for et bil­lede, hvor man kunne skimte min egen beskedne udgave af det mand­lige køn. Jeg valgte et kunst­ne­risk foto skabt i sam­ar­bejde med foto­graf Tobias Sel­næs Mar­kus­sen fra Dag­bla­det Poli­ti­ken, hvor jeg par­af­ra­se­rer Leo­nardo da Vinci’s mester­værk Den Vitr­u­vi­an­ske Mand (Homo vitruvianus).

Dette klas­si­ske stu­die af de men­ne­ske­lige pro­por­tio­ner i en opda­te­ret ver­sion, viste sig imid­ler­tid efter et døgns betænk­nings­tid også at være for meget for Face­book. Jeg kan ikke komme på min pro­fil, og jeg har fået til­sendt en “sid­ste advar­sel” ved­rø­rende over­træ­delse af “com­mu­ni­ty­reg­ler for over­før­sel af bil­le­der”, som det hed­der på Facebooksk.

Mora­len synes at være:

Det kan ikke blive for småt for Facebook.

dOCUMENTA (13): Uwe Max Jensen forærer Kassel et røvhul

$
0
0


Fra Den Frie blog:





Plæ­nen foran Museum Fri­de­ri­ci­a­num i Kas­sel dan­ner ramme om en gave fra per­for­man­ce­kunst­ne­ren Uwe Max Jen­sen til­dO­CU­MENTA (13). Uwe Max Jen­sen gra­ver et hul i plæ­nen. I hul­let pla­ce­rer kunst­ne­ren en fotokopi af sine bal­der. Hul­let bli­ver der­med onto­lo­gisk til et “røvhul”.

Udover at til­byde en alter­na­tiv udsmyk­ning foran Museum Fri­de­ri­ci­a­num går portræt­tet af kunst­ne­rens røv i dia­log med dOCU­MENTA (13) ‘s kunst­ne­ri­ske leder Caro­lyn Christov-Bakargiev, der er kendt for sin begej­string for kunst­gen­ren Arte Povera. Uwe Max Jen­sens værk bekræf­ter denne ret­nings sæd­van­lig­vis ydmyge materialevalg.

Et men­ne­skes røv er ifølge ny forsk­ning ligeså per­son­lig sig­ni­fi­kant som dets ansigt. Denne erken­delse har endnu ikke ramt bil­led­kun­sten (eller dOCU­MENTA), hvor man sta­dig foku­se­rer ensi­digt på ansig­tet og dets træk. Uwe Max Jen­sen går igen for­rest og brin­ger røven i spil som kunst­ne­risk portrætmulighed.



Røven, der blev gra­vet ned foran Museum Fri­de­ri­ci­a­num i Kas­sel i Tys­kland og der­med kon­sti­tu­e­rer et røvhul.



Røv­hul­let i Kas­sel. dOCUMENT(A)RSEHOLe



dOCUMENT(A)RSEHOLe tæt på.

Serena fra Willendorf

$
0
0


Fra Den Frie blog:





Natio­nen mener, at hun lig­ner en flod­hest (http://www.denfri.dk/2011/07/denne-kvinde-er-ikke-sexet/#more-7973). Men Serena Wil­li­ams er gjort af mytens stof.

Serena Wil­li­ams er ikke kar­rig med sin kvindelighed.

Hun lig­ner en bil­led­lig­gø­relse af Venus fra Wil­len­dorf. Sta­tu­et­ten, der i dag fin­des i sam­lin­gen på Natur­hi­sto­ri­s­ches Museum i Wien.



Fron­ti­spice



Vintage porno 35

Pernille Højmark 's kusse gjort tilgængelig på russisk pornosite

$
0
0
770 kvinder har ladet deres kønsdele fotografere i en Kussomat. Kussomaten er en stol opfundet af universitetsstuderende og Sex & Samfund. Den består af et toiletsæde og et kamera, der tager fotografier af kvinders kønsorganer for at fremme et ikke-pornografisk syn på kvindens køn. Blandt de kvinder, hvis intime dele er blevet foreviget, er skuespilleren Pernille Højmark, der lod sig fotografere efter at have underskrevet en diskretionsaftale, der lovede Højmark fuld anonymitet. Men under et it-indbrud hos Sex & Samfund stjal en hacker-gruppe de indscannede diskretionsaftaler, som havde vedhæftet billeder af eksempelvis Pernille Højmark og sangerinden Karin Buscks kønsorganer. Billederne med navne på kvinderne bliver nu solgt  på det russiske niche-pornografiske website its-a-jungle-down-there.com. Det skriver Metroxpress i en artikel.

Sort Sonofon går skridtet videre og har kontaktet den russiske hjemmeside og har købt billedet af Pernille Højmarks kusse. Den kan ses nedenunder.



Svensk gadekunstner fængslet efter opsætning af plakater

$
0
0
"I Sverige kan man blive fængslet for at sætte gadeplakater op. Læs den absurde historie om gadekunstneren Dan Park."

Læs historien hos Trykkefrihed.

Anklager kræver gadekunstner Dan Park mentalundersøgt

$
0
0


Fra Den Frie blog:







Der er endnu ikke faldet dom i den verserende retssag mod den svenske gadekunstner Dan Park, der står tiltalt for tre tilfælde af hetz mod folkegruppe (en svensk paragraf, der svarer til den danske racismeparagraf) og et tilfælde af injurier. I forbindelse med retssagen har anklager Magnus Pettersson fra Malmø desuden krævet, at Dan Park bliver underkastet en såkaldt paragraf 7 undersøgelse - en mentalundersøgelse.

Anklager Magnus Pettersson mener, at Dan Park må være psykisk syg, når Dan Park trods en tidligere dom for hetz mod folkegruppe fortsætter med at lave sin kontroversielle kunst. Dan Parks forsvarer har afvist kravet om en mentalundersøgelse, men det er endnu uvist om, retten eventuelt tvinger en mentalundersøgelse af Dan Park igennem.

I Nazi-Tyskland betegnede regimet en lang række billedkunstnere som degenererede og psykisk syge på grund af deres kunstneriske udtryk, der ikke faldt i regimets smag. Deres kunst blev vist frem til spot og spe for den tyske befolkning på udstillingen Entartete Kunst, der turnerede mellem flere store byer.

Ved åbningen af Entartete Kunst i München i 1937 sagde Adolf Hitler:

"Kunst, der ikke hviler på en frydefyld, hjertelig bekræftelse af de brede og sunde folkemasser, men som styres af bittesmå kliker, der skiftevis har personlige interesser og er blaserte, er utålelig. Den prøver at forvirre folkets sunde instinkt i stedet for at bekræfte det med glæde."

Johanne Schmidt-Nielsen sender nøgenselfie til Jonatan Spang

$
0
0


Enhedslisten 's folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen fejrer sin 30 års fødselsdag. I den forbindelse er følgende billede af Johanne Schmidt-Nielsen blevet lækket på Facebook. Billedet er angiveligt en såkaldt nøgenselfie, som Schmidt-Nielsen tidligere på året har sendt til komikeren Jonatan Spang i opløftet tilstand.

Den svenske gadekunstner Dan Park skal tre måneder i fængsel

$
0
0

"Tre måneders fængsel og en bøde på 20.000 kroner er straffen for at lave "kontroversiel" gadekunst i Sverige."

Læs historien om den svenske gadekunstner Dan Park hos Trykkefrihed.

Dan Park: Tævet af venstreradikale; lagt i håndjern af politiet

$
0
0

Fra The Street Art Journal:



Dan Park er formelt set gadekunstner, men hans kunst knytter i praksis an til absurdismen med dens dobbeltbundede karakter. Set i den optik var det et absurdistisk mesterværk, Dan Park fremførte lørdag i Malmø.

Venstreorienterede Syndikalistiska ungdomsförbundet Malmö (SUF) havde lørdag indkaldt til en demonstration, hvis formål var at bekæmpe svensk politis påståede registrering af sigøjnere. Dan Park sluttede sig til demonstrationen bevæbnet med et skilt med teksten ”Sigøjnerkriminalitet er en god ting” ("Zigenarbrott är något gott”). De demonstrerende venstreradikale reagerede imidlertid med vold på Dan Parks tilstedeværelse. Kunstneren blev væltet omkuld og slået og sparket, inden politiet greb ind og anholdt overfaldsmændene, havde de gjort sig skyldig i røveri af et kamera fra en kvinde, der var taget med til demonstrationen for at fotografere Dan Parks happening.

Men kunstnerens kvaler sluttede ikke her. Politiet lagde efterfølgende Dan Park i håndjern, inden han (på grund af skiltet) blev ført bort sigtet for overtrædelse af den svenske paragraf om hets mot folkgrupp (hetz mod folkegruppe).

Dan Park har i årenes løb lavet en lang række opsigtsvækkende værker. Flere har ført til kontroverser med både venstreradikale og svensk politi. Læs mere her.

Mere om begivenhederne i Malmø på Lidl Day (Dan Parks blog).


Vintage porno 36

Påskemanden laver homage til Bjørn Nørgaard 's kvindelige Kristus

$
0
0

Påskemanden i samspil med Lene Adler Petersen i forbindelse med Bjørn Nørgaard 's happening Den kvindelige Kristus.

(Illustration: Gert Wiik)

Se også årets påskemærke.

Firoozeh Bazrafkan 's mor efter datterens tv-optræden: - Du skulle have givet Omar Marzouk begge dine fuckfingre

$
0
0


Fra bloggen Den Frie:





Firoozeh Bazrafkan er blevet interviewet af ugebladet Femina. Kunstneren taler blandt andet om den fuckfinger, hun gav til komikeren Omar Marzouk:

"- Selvfølgelig er det ikke moralsk korrekt at give sin modpart (Omar Marzouk, red.) fingeren, men nogle gange er det bare på sin plads.

- Som kunstner er det meget vigtigt for mig at kunne markere mig på lige præcis den måde, jeg føler for. Nogle gange fødes kunst ud af afmagt.

- Mange har sagt, at jeg skulle skamme mig. At jeg var barnlig. Men jeg fik da folk op i det røde felt. Og jeg var med til at få folk til at diskutere, om vi bør tage dødstrusler alvorligt. For mig var det ikke et nederlag, selv om folk grinede og gjorde nar. Det var en succes. Min mor har fuld forståelse for det, jeg laver. Hun syntes, jeg skulle have givet Omar Marzouk begge mine mellemfingre.

- På nettet florerer der et screendump fra DR2-debatten. Også i Iran. Det billede ser jeg som et symbol på de mennesker, der ikke tager dødstrusler alvorligt. Det er faktisk dem, jeg giver fuckfingeren.

- Jeg synes egentlig, det er et rimelig fedt billede. Bag ved mig kan man se rådhustårnet i Aarhus. Og så er der fuckfingeren. Det er ret kunstnerisk, hvis du spørger mig."

Om sin kunst siger Firoozeh Bazrafkan:

"- Alt for mange mennesker tror, at kunst er noget med malerier af heste, der løber over marker. Dem, der bliver så krænket af min kunst, kan jeg ikke rigtig tage mig af. Jeg er kunstner, og jeg kan bedst lide at arbejde med tabubelagte emner og lyssky sager. Folk skal være velkomne til at håne mig. Du må gerne være uenig i min arbejdsproces, min kunst og mine holdninger. Men du skal ikke true mig på livet. Skriv en kronik, en klumme eller en offentlig kommentar. Du må meget gerne svine mig til, det skal bare foregå efter demokratiske spilleregler."

Fuck dig, far

Bazrafkan nævner også en episode, hvor hun som 12-årig sagde fra overfor sin far:

"- Det var en varm sommerdag, jeg har nok været 12 år gammel. Jeg havde shorts på og skulle ud ad døren. Jeg kan huske, at min far tager fat i min arm og siger: " Det er sidste gang, jeg ser dig i shorts." Jeg har altid været fri og rapkæftet, for jeg fik jo at vide hjemmefra, at man godt må kalde en spade for en spade. Så jeg sagde til ham: " Fuck da dig!". Så gav han slip. Han blev mundlam.

- Og jeg gik ud. Med shorts på. Han har ikke sagt noget siden."

Firoozeh Bazrafkan fortæller også om en rejse til sit fødeland Iran:

"- Da vi landede i Teheran og gik ud af flyet, var det første, jeg så, et kæmpestort billede af en kvinde i hijab - en beklædning, der dækker alt undtagen ansigtet - og en anden kvinde med tørklæde og en lang jakke.

- På billedet af hijabben stod der: " Det her er bedst". På det andet billede stod der: " Det her er o. k., men det andet er bedre". Som 12-årig får jeg altså besked på, at nu skal jeg tage tørklæde på. Det var et kulturchok."

Brug din ytringsfrihed

Om ytringsfrihed siger Bazrafkan:

"- Hvis man er så heldig at komme til at bo i et demokrati, synes jeg, man er forpligtet til at bruge de demokratiske rettigheder. Ytringsfriheden for eksempel.

- For helvede, brug den! Der findes så mange, der sidder og drømmer om at få lov til at udtrykke sig om en masse, de aldrig vil kunne sige højt. Det er der alt for mange danskere, der tager for givet. Vi bør ikke være så bange for fiaskoer. Det gælder bare om at sætte sig op på hesten igen og køre videre."



#

Femina bringer i samme nummer et interview med radiovært Ayse Dudu Tepe, der blev kendt i en større offentlighed, da hun skrev en kronik i Politiken som en reaktion på digteren Yayha Hassan 's kritik af en generation af indvandrerforældre. Ayse Dudu Tepe nævner blandt andet baggrund for kronikken:

"- Det er første skoledag. Jeg kan huske, at jeg er i helt vildt godt humør og snakkesalig, som jeg altid har været.

- Da vi går hjem, giver min far mig en på hovedet. Fordi jeg havde været glad. Han syntes, jeg opførte mig pinligt.

- Det er stadig uforståeligt for mig. Jeg kan stadig tænke: Hvad fanden skete der? Det var meningsløst, at jeg skulle føle mig så forkert.

- Da jeg var 12 år, kvalte han mig.

- Jeg blev indlagt på centralsygehuset i Esbjerg. Jeg glemmer aldrig, da overlægen spurgte mig, om min far havde forgrebet sig seksuelt på mig. Nej, det har han ikke. Han kvalte mig. Han blev anholdt, men løsladt dagen efter. Han besøgte mig på sygehuset. Han havde taget chokolade med til mig. Da jeg kom hjem, var der ingen, der talte med mig. Jeg tænkte: Mor, hvad har jeg gjort galt? - Jeg blev ked af det, da jeg læste Yahya Hassans historie. Jeg tænkte: O. k., Yahya, jeg kan godt forstå, at det ikke har været særlig let at være dig.

- Og måske er det stadig ikke særlig let. Det var det, jeg reagerede på. Ikke det dér med, at hans forældre kommer fra et andet land."

Også satiriker Naghme Ashabi fra satiregruppen Det Slører Stadig, der ligesom Firoozeh Bazrafkan har iransk baggrund, bliver interviewet som den sidste repræsentant for unge kvinder med nydansk baggrund. Om Det Slører Stadig siger Naghme Ashabi:

"- Vi syntes simpelt hen bare, at vi manglede. Det er nyt, at fire piger med muslimsk baggrund stiller sig op og er i stand til bære et helt TV-program alene. I Danmark har vi alt for længe været berøringsangste over for alle de fordomme, vi har om etniske kvinder - og omvendt.

- Satire gør, at ting bliver lettere at tale om. Når man sidder og griner ad noget sammen, er det lidt mere okay at tale om éns fordomme. Det gør de store debatter lidt nemmere."

Om at være "lidt for dansk" siger Naghme Ashabi:

"- Der går et rygte i indvandrerkredse om, at iranere er for integrerede. Jeg har hørt tusinde gange, at jeg er alt for dansk. Det siger de andre piger også.

- "Typisk dig - du drikker øl. Du er alt for integreret." Men jeg kan altså godt lide at drikke en øl. Jeg kan åbne en bajer med en ske. Det vil nogle opfatte, som at man er blevet alt for integreret. Det er blevet mit stempel. Jeg er hende, der er lidt for dansk.

- Man har de her to verdener. Og man skal få det til at gå op, så det giver mening for én selv. Så er der måske lidt flere procenter på den ene eller den anden side. Det er en meget personlig ting."

Naghme Ashabi konkluderer til sidst i interviewet:

"- Jeg ville sikkert ikke have siddet her i dag, hvis jeg ikke havde fået en god portion modgang ret tidligt i mit liv. Og når man har været igennem den slags ting, tager man ikke trusler på Facebook så tungt.

- Når jeg nogle gange får en lille vinterdepression, tænker jeg altid på mine kusiner i Iran. De skal gå med tørklæde, selv om de ikke har lyst, og de har ikke en brøkdel af de muligheder, jeg har.

- Tænk på, hvor vildt det er, at jeg sidder her i dag. Og så siger jeg til mig selv: " Hold nu kæft. Du har det pissegodt."."

*


FIROOZEH BAZRAFKAN, 31 ÅR

Billedkunstner, foredragsholder og debattør. Har tidligere været medlem af Trykkefrihedsselskabet.

Født i Iran. Kom til Danmark som fireårig og er opvokset i det socialt belastede område omkring Jennumparken i Randers.

Blev landskendt, da hun rakte fuck til komikeren Omar Marzouk i en debat på DR2 om et medlem fra Dansk Folkeparti, der var gået under jorden på grund af dødstrusler.

Bor i Aarhus.


AYSE DUDU TEPE, 33 ÅR

Radiovært på programmet Nattevagten på Radio24syv. Har bl. a. skrevet kronikker i Politiken og klummer på DenFri.dk. Uddannet arkæolog.

Datter af tyrkiske forældre. Født i Horsens og opvokset i Esbjerg.

Skrev i efteråret 2013 kronikken: "Jeg er vred, fordi det er for sent. Vi tabte alle" i Politiken, hvor hun beskriver sit anstrengte forhold til sin familie, heriblandt en voldelig far.

Bor på Vesterbro i København med sin datter Aida på otte år.


NAGHME ASHABI, 25 ÅR

En fjerdedel af satiregruppen bag programmerne "Det slører stadig" på DR2. Arbejder til daglig desuden som socialrådgiver.

Født i Iran. Kom som niårig til Danmark som flygtning sammen med sin mor og søster.

Bor på Frederiksberg med sin kæreste.


(Kilde: Femina)


Læs også Koranen er åben hos Trykkefrihed
Viewing all 940 articles
Browse latest View live