En ældre sag fra Den Frie blog:
Fra Denfri:
Terrordømt islamist udstiller koranvers på Husum Bibliotek
Marokkanske Said Mansour, der i 2007 blev idømt tre og et halvt års fængsel for at tilskynde til terror, udstiller billeder med islamisk kalligrafi på Husum Bibliotek & Medborgercenter i København. Udstillingen rammer lige ned i den vedvarende diskussion om ytringsfrihed.
Måneden ud kan interesserede se en udstilling med islamisk kalligrafi af Said Mansour i Husum Bibliotek & Medborgercenters mødelokale på anden sal. Udstillingens 25 billeder rummer citater fra koranen og hadith (overleveringer om hvad den islamiske religionsstifter Muhammed og hans fæller skal have sagt og gjort, red.). Marokkanske Said Mansour har ikke tidligere gjort sig offentligt bemærket som kunstner, men er derimod kendt for at være den første i Danmark, der er blevet dømt efter straffelovens paragraf 114 — den såkaldte terrorparagraf.
Said Mansour, der også kendes som Boghandleren fra Brønshøj, har gennem sit forlag “Al Nur Islamic Information” distribueret et stort antal henrettelsesvideoer, cd’er og lovprisninger af kendte terrorister til terrorceller i store dele af verden. I april 2007 fik Said Mansour tre og et halvt års fængsel for at tilskynde til terror. Om retssagen skrev Politiken:
“Forlaget (Al Nur Islamic Information, red.) spredte cd’er, video– og kassettebånd med taler, sange, film og fotos, hvor terrorister opildnede til at deltage i jihad — voldelig hellig krig. Det bloddryppende materiale bestod også af rablende, racistiske udfald mod jøder.” (http://politiken.dk/indland/ECE290271/said-mansour-accepterer-dom/)
Kontakt til al-Qaeda’s top
Dele af Said Mansours propagandamateriale blev fundet hos terroristen Muhammed Atta, der fløj det første fly ind i World Trade Center 11. september 2001. I forbindelse med retssagen mod Said Mansour i 2007 blev der i Københavns Byret fremvist en koran med den nu afdøde irakiske al-Qaeda-leder Al-Zarqawis personlige dedikation.
Said Mansour har også haft kontakt til terrornetværket al-Qaeda ‘s nuværende leder, den 60-årige egypter Ayman al-Zawahiri, der overtog ledelsen af al-Qaeda efter Osama Bin Laden, der blev dræbt af amerikanske specialstyrker i Pakistan 2. maj 2011. Ayman al-Zawahiri og Said Mansour delte i 1990erne en dansk dækadresse på Vesterbrogade i København. I forbindelse med retssagen mod Mansour fremlagde PET aflyttede samtaler mellem Ayman al-Zawahiri og Said Mansour, som Said Mansour førte fra en telefonboks bag ved Hovedbanegården i København. PET mente, at samtalerne viste, at Said Mansour havde kontakt til topfolk i al-Qaeda.
En anden af Said Mansours bekendte, marokkaneren Omar Marouf, sidder i dag fængslet i Marokko, dømt til døden for at være medlem af terrororganisationen Salafia Jihadia og for medvirken i terrorangrebene i Casablanca, som i maj 2003 kostede 43 mennesker livet. Said Mansour har under Omar Maroufs fængselsophold haft kontakt til ham og har tilbudt at formidle interviews med den dømte.
Said Mansour har været en del af Taiba-moskeen i Heimdalsgade på Nørrebro. I denne moske etablerede Said Mansour kontakt til fire af de unge tiltalte fra Glostrupsagen, og det kom frem under denne sag, at de fungerede som et slags bodyguard-team for Said Mansour, når han kom i klammeri med andre trosfæller, der ikke delte hans udlægning af islam. Said Mansour har forklaret, at han følte sig som en far for en af de tiltalte i Glostrupsagen. Denne indflydelse på unge muslimske medfanger fik politiet til at flytte Said Mansour fra Vestre Fængsel, hvor man i første omgang havde placeret ham i varetægtsfængsel.
Det er denne mand, der nu udstiller på Husum Bibliotek & Medborgercenter.
Mansour har også ytringsfrihed
Husum Biblioteks udstillingsansvarlige, Gitte Raaschou, siger til Den Korte Avis, at Said Mansour “også har ytringsfrihed”, og at “manden (Said Mansour, red.) er dømt, det er ikke vores opgave at dømme ham igen”. Og så understreger Gitte Raaschou overfor Den Korte Avis, at Said Mansour bor i lokalområdet og ikke lige er kommet ind fra gaden og har forlangt at få en udstilling.
“Han (Said Mansour, red.) kommer her, om ikke dagligt, så næsten dagligt. Vi kender ham som en venlig og beskeden mand,” siger Gitte Raaschou til Den Korte Avis (http://denkorteavis.dk/2012/en-terror-domt-udstiller-koranvers-pa-bibliotek/).
Det er ikke alle, der er begejstrede for Husum Biblioteks ny udstiller. Til Kristeligt Dagblad siger historiker og forfatter Morten Uhrskov Jensen, at der, selvom vi har ytringsfrihed i Danmark, bør være grænser for, hvad vi udstiller i det offentlige rum:
“I moralsk forstand, når man har begået så grove forbrydelser som denne Said Mansour, så mener jeg, at man mister retten til at udtale sig eller eksponere sig i offentligheden. Og det burde slet ikke kunne lade sig gøre på et offentligt bibliotek, som er betalt af skatteydere. Men det siger noget om vores samfund — for hvis det var en højreekstremist, ville vi aldrig lægge rum til, men når det går den anden vej rundt, så skal vi vise, at vi er åh så frigjorte.”
Kulturborgmester støtter udstilling
Jan Lindboe, der er chef for kulturenheden Kultur Nord, som Husum Bibliotek & Medborgercenter hører ind under, mener, at man skal holde fast i ytringsfriheden:
“Det er ikke vores rolle at agere smagsdommere. Vi udstiller bredt med afsæt i lokalområdet, og vi synes, Said Mansours billeder har et flot grafisk udtryk. Derfor har vi valgt at udstille hans billeder. Selvfølgelig har vi fået oversat teksterne for at sikre os, at de ikke indeholdt noget kontroversielt, men da de er meget uskyldige, synes vi, i ytringsfrihedens navn, at det havde sin ret at udstille dem,” siger Jan Lindboe til Kristeligt Dagblad.
Venstre ‘s kultur– og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, støtter også op om udstillingen med Said Mansour:
“Jeg har det rigtig fint med, at vi hylder ytringsfriheden i vores samfund, og det er de her billeder et udtryk for. Said Mansour har udstået sin straf, og han er en del af miljøet i Husum, så jeg finder det helt naturligt, at hans kunst bliver udstillet derude. Og så længe lovens rammer bliver overholdt, er alt i orden. Biblioteket er selvkørende, og hvad biblioteket beslutter, skal jeg ikke blande mig i.” (Kristeligt Dagblad)
Ekspert i menneskerettigheder og chefjurist Jacob Mchangama fra tænketanken Cepos siger til samme avis, at der ikke skal eller bør være en lov imod, at en tidligere dømt udstiller, men han finder det alligevel mærkværdigt, at et offentligt bibliotek vælger at udstille koranvers af en mand, som er blevet dømt for så alvorlige gerninger.
“Jeg kan ikke forestille mig, at biblioteket har en forpligtelse til at udstille disse vers, og derfor kan man sige, at det er en spøjs beslutning. Der er ingen basis for at skride ind lovgivningsmæssigt, men man kan godt sætte spørgsmålstegn ved dømmekraften. Spørgsmålet er, om de (Husum Bibliotek & Medborgercenter, red.) lægger hus til en smuk udstilling, eller om de snarere er med til at legitimere og hvidvaske en mand, som er dømt for terror,” udtaler Jacob Mchangama til Kristeligt Dagblad.
The Main Man
Lorenzo Vidino, amerikansk-italiensk terrorekspert, som forsker i europæiske terrornetværk, har tidligere udtalt følgende om Said Mansour til Politiken:
“I 90’erne var Said Mansour meget aktiv blandt al-Qaeda-tilhængere i Europa. Han var ikke en af de øverst rangerede i Europa, men han var en regional leder og “the main man” i Skandinavien. Said Mansour var en meget vigtig mand for ekstremisterne.”
“Hans formål er at propagandere for terrorgrupperne, for at skaffe midler og finde tilhængere. Grupperne ser det som deres guddommelige formål, og Said Mansour har været meget, meget succesrig. Den måde, han er forbundet til de unge gutter i Glostrup, er et perfekt eksempel på, at han som en førstegenerationsekstremist giver faklen videre til den næste generation. Han har været en rollemodel for dem og har fascineret dem med sin viden og sine forbindelser.”
“Said Mansour har måske aldrig været involveret i nogle voldelige aktiviteter, men han har været en afgørende person i radikaliseringen af unge muslimer i Danmark. Han betyder stadig noget, men i 90’erne var han endnu mere betydningsfuld. I dag kan enhver gå på nettet og finde det materiale, som Mansour leverede.”
Maleri blev beslaglagt i fængslet
Det er ikke første gang, Said Mansours billeder skaber kontroverser. I 2008 afviste kriminalforsorgen Said Mansours anmodning om prøveløsladelse blandt andet med henvisning til et maleri, som Said Mansour havde hængende på væggen i sin celle.
“Under din afsoning har du desuden en disciplinærsag, der udløste tre dages strafcelle. Du blev den 20. oktober 2007 fundet i besiddelse af et maleri på din celle, hvor logoet fra forretningskæden 7-eleven var omskrevet, så der i stedet stod 9-eleven. Du har erkendt, at du har fremstillet maleriet. Maleriet blev opfattet som en klar reference til terrorangrebene på bl.a. World Trade Center i New York den 11. september 2001,” skriver fængselsinspektør Arne T. Christensen i sit afslag til Said Mansour.
Said Mansours maleri blev efterfølgende inddraget af personalet i fængslet. Maleriet var ifølge Mansours advokat en hyldest til Mansours egyptiske kæreste, som har fødselsdag 9. november.
I afslaget på prøveløsladelse skriver kriminalforsorgen endvidere, at Said Mansour i flere tilfælde har “udvist truende adfærd over for fængselspersonale og derfor har været udsat for magtanvendelse og anbringelse i observationscelle”. Det noteres også, at Said Mansour “har udøvet et massivt pres mod andre medindsatte og uden tilladelse har distribueret bøger og blade af religiøst indhold til andre arrestanter under varetægtsfængslingen.”
Said Mansour anklages i afslaget også for hærværk, idet han skulle have ridset ord i vægge og i sæder på politibiler.
“De skrevne ord udtrykker sympati over for en irakisk imam, der opfordrer til terror i verden. Hændelserne har dog ikke ført til politianmeldelse,” står der i afslaget. Det angives ikke, hvilken imam, der er tale om.
Said Mansour afviste anklagerne, mens Said Mansours advokat, Mikael Skjødt, mente, at begrundelserne for afslaget hørte til i bagatelafdelingen og derfor måtte afvises.
Blå bog: Said Mansour
Said Mansour er født i 1960 i Marokko. Said Mansour kom til Danmark fra Marokko i 1983, hvorefter han hurtigt giftede sig med en dansk kvinde, som konverterede til islam. Parret fik fire børn, inden de blev skilt 13 år senere. Said Mansour har dansk statsborgerskab.
1990
Said Mansour modtager den radikale islamist, egypteren Omar Abdel-Rahman alias Den Blinde Sheik, som kommer til Danmark. Said Mansour følger sheikens besøg i danske moskeer og optager flere af hans prædikener, som indeholder direkte opfordringer til deltagelse i jihad. Nogle af disse optagelser indgår senere i retssagen mod Den Blinde Sheik i USA, hvor sheiken idømmes fængsel på livstid for at have været med til at planlægge det første angreb på World Trade Center i 1993.
Omar Abdel-Rahman har to gange besøgt Danmark og prædiket i moskeer i Odense, København og Aarhus. Under et besøg i Danmark i 1991 søgte han politisk asyl, men anmodningen blev afvist. Omar Abdel-Rahmans navn dukkede i øvrigt også op i en dansk sammenhæng i 1996. Det skete i byretten i Aarhus under den første danske retssag om et islamistisk terrorangreb. I Aarhus Byret blev det slået fast, at der var et sammenfald mellem tre egyptere bosiddende i Aarhus og de terrorister, der var ansvarlige for angrebet på World Trade Center i 1993. Efterforskning i USA havde ledt FBI på sporet af de tre egyptere, da egypternes fingeraftryk var på materiale, der blevet fundet i forbindelse med efterforskningen.
I en af de tiltaltes lejligheder i Aarhus beslaglagde man ved en ransagning i 1994 bånd med prædikener af den blinde sheik. En anden af de tiltalte var i besiddelse af telefonnummeret på Ramzi Youssef, der bliver regnet for bagmanden bag angrebet på World Trade Center i 1993. Ud over Ramzi Youssefs telefonnummer havde den tiltalte en lang liste over sprængstoffer og et kort over København med Nørrebro Station plottet ind og et telefonnummer til en telefon i Peshawar i Pakistan. Nummeret var det kontaktnummer, som hellige krigere kunne bruge, hvis de ville til Afghanistan og kæmpe hos den organisation, der senere blev til al-Qaeda.
Samtidig var de bombemanualer, man fandt ved World Trade Center, næsten identiske med dem man fandt i Aarhus hos den tredje tiltalte. Sagen fra Aarhus mod de tre egyptere blev afsluttet med domfældelse for brandstiftelse. Dermed blev de tre frikendt for de langt alvorligere anklagepunkter – forsøg på bombesprængning og overtrædelse af terrorparagraffen, § 114. Det er dog værd at bemærke, at terrorekspert og journalist ved Politiken, Morten Skjoldager, i sin bog “Truslen indefra” om islamistisk terror i Danmark antyder, at de tre egyptere sandsynligvis var blevet dømt, hvis retssagen havde været ført i dag.
1991
Said Mansour etablerer forlaget Islamic Nur Information med postboksadresse på Vesterbrogade i København. Samme postboksadresse husede også et magasin redigeret af egyptiske Ayman al-Zawahiri, der i dag er al-Qaidas leder. Said Mansour afviser at have mødt al-Zawahiri. Af materiale fremlagt i forbindelse med retssagen mod Mansour i 2007 fremgår det, at de to har været i telefonisk kontakt. I samme periode har Said Mansour også tæt kontakt med en anden radikal, militant egypter, Abu Talal alias Talat Fuad Kassem, der forsvandt i 1995 under en rejse i Kroatien.
1995
Said Mansour anholdes for første gang på grund af mistanke om terrorrelaterede aktiviteter i forbindelse med Det Sociale Topmøde i København. Politiet opgiver anklagerne. Said Mansour får senere tilkendt erstatning på grund af de manglende beviser.
2003
Det afsløres, at Said Mansour har kontakt til to radikale islamister i England, Abu Hamza og Abu Qutada, som siden er blevet fængslet. Samtidig bliver Said Mansour varetægtsfængslet for hæleri og ulovlig våbenbesiddelse og mistanke om terror.
2004
Said Mansour bliver idømt tre måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og hæleri af blandt andet en gammel damecykel. PET opgav terroranklagerne.
I marts samme år indgår Said Mansours navn i retssagen om terrorangrebet i Madrid i 2003, da Said Mansour havde tætte forbindelser til hovedmanden bag angrebet, Eddin Yarkas, også kaldet Abu Dahdah.
I november ransages Said Mansours rækkehus i Brønshøj den første af tre gange, og der rejses mistankegrundlag om opfordring til terror efter beslaglæggelse af et omfattende materiale, der opfordrer til jihad.
2005
I september anholdes og varetægtsfængsles Said Mansour i sagen.
2007
I april idømmes Said Mansour tre og et halvt års fængsel for at have distribueret materiale, som opfordrer til at begå terror.
I oktober sættes Said Mansour for første gang i forbindelse med en terrorcelle i den nordspanske by Burgos, efter at den spanske efterretningstjeneste har anholdt seks personer og ransaget deres boliger. Her fandt man adskillige cd’er og kassettebånd fra Mansours forlag, Al Nur Islamic Information.
I december får Said Mansour afslag på anmodning om prøveløsladelse, da Direktoratet for Kriminalforsorgen mener, at han spreder islamistisk propagandamateriale i fængslet og udsætter medfanger for pres.
2008
I februar udtaler Guardia Civil i Spanien til Morgenavisen Jyllands-Posten, at Said Mansour har besøgt lederen af terrorcellen, Abdelkader Ayachine, i Burgos i februar 2005, og at de to siden har holdt telefonisk kontakt. Desuden er det opgjort, at cellen havde 170 cd’er og 50 kassettebånd fra Said Mansour.
2012
Said Mansour udstiller koranvers på Husum Bibliotek & Medborgercenter i København.
*
Pressemeddelelse fra Københavns Kommune
For få minutter siden udsendte Jan Lindboe fra Københavns Kommunes kultur– og fritidsforvaltning en pressemeddelelse vedrørende Said Mansours udstilling på Husum Bibliotek:
“Vedr. udstilling af Said Mansour på Husum bibliotek
Det er i forskellige medier kommet frem, at Husum Bibliotek & medborgercenter i juni måned udstiller billeder med islamisk kalligrafi. Det er endvidere kommet frem, at udstilleren tidligere er dømt og straffet i en terrorsag.
Sagen er, at Husum bibliotek & medborgercenter i lighed med andre biblioteker og kulturhuse i København og Danmark udstiller motiver af lokale kunstnere. Der udøves i den forbindelse ikke censur, med mindre der er tale om direkte anstødelige motiver.
Husum bibliotek & medborgercenter har således i juni måned udstillet ovennævnte motiver. Motiverne indeholder bl.a. forskellige koranvers. Disse vers er blevet oversat til dansk, og de indeholder udelukkende religiøse sentenser.
I et demokratisk samfund med ytringsfrihed som et bærende princip er der plads til alle meninger – også dem vi måske ikke alle kan lide.
”Kultur Nord, som er en kulturenhed omfattende kulturhuse og biblioteker i NordVest og Brønshøj, Husum og Tingbjerg, stiller rammer til rådighed for borgerne i området, låner bøger og andre materialer ud, formidler musik, teater, dans og andre kulturelle udtryk, men vi blander os hverken i de synspunkter, politiske eller religiøse holdninger, som forfatterne, musikerne, danserne eller udstillerne giver udtryk for. Det er jo netop en af grundstenene i et åbent, pluralistisk samfund”, siger Jan Lindboe, chef for Kultur Nord.”
*
Denfri har i en mail spurgt Husum Bibliotek om, biblioteket også ville udstille religionskritiske billeder som for eksempel Kurt Westergaard ‘s Muhammed-tegning, men har endnu ikke fået svar.
UPDATE
Denfri har netop modtaget dette svar fra Jan Lindboe:
“I princippet, ja – hvis vi vurderer, at det udstillede passer ind i de rammer og de kriterier vi stiller op, for en udstilling på et lille offentligt lokalbibliotek. Hvad enten det gælder kunst (som i det konkrete tilfælde), tale eller skrift, så vil vi til enhver tid forsvarer grundlovens § 77, som omfatter alle borger i Danmark (også tidligere straffede som fx Said Mansour).”