Fra Den Frie blog:
Workers of the world, unite! Værk af den engelske gadekunstner Banksy.
1. maj fylder mig altid med nostalgi, fordi det var en fast del af min barndom og mit ungdomsliv. Særligt mindeværdigt var det år, hvor min far stod for ruten. Da han ville have demonstrationen igennem alle Aalborgs arbejderkvarterer, blev det den længste 1. maj march i mands minde. Senere deltog jeg i mange år i 1. maj arrangementerne i Botanisk Have i Aarhus, selvom min smag for venstrefløjen allerede var begyndt at aftage. Siden droppede jeg 1. maj helt. De seneste år har jeg været forbi møderne nogen gange. Primært for at høre taler og drikke en øl med agtværdige socialdemokrater.
Der er sket en borgerliggørelse af "arbejderklassen", og proletarerne af i dag er snarere de mange mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet eller har en vag tilknytning til det. Jeg konstaterer, at der ikke er meget solidaritet fra den arbejdende klasses side med den gruppe. Solidariteten forbliver med C.V. Jørgensen 's ord uofficiel.
Jeg er blevet politisk hjemløs. Det er ikke noget større problem. Følelsen hjemsøger mig kun på en dag som i dag.