Fra Den Frie blog:
(Foto: Facebook)
Stop naziislamisme (et ord som Naser Khader har fundet på). En del af De konservative 's ny valgkampagne. Observeret på Kultorvet i København af min Facebook ven Markus Ambrosius.
Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre kommenterer valgkampagnen således på sin Facebook profil:
"De Konservative må være blevet helt desperate efter at tilkæmpe sig plads i værdidebatten. Strategien synes at være klar: Vi tør være de frække drenge og piger i klassen. Vi tør sige, at kristendom er bedre end islam. Vi tør give de Radikale og Socialdemokraterne skylden for besættelsen. Vi tør kalde islamister for nazister.
Men kære konservative: Det er jo ikke modigt. Det er bare barnligt."
Özlem Cekic fra SF skrive følgende på sin Facebook profil:
"I dag er det Konservatives tur til at svine danske muslimer til! Jeg er ikke jødehader! Jeg er ikke farlig! Jeg er ikke landsforræder! Jeg er ikke fundamentalist! Jeg er ikke terrorist! Min og flere tusind danske muslimernes eneste "fejl" er, at vi er bare muslimer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man hver dag skal svines til, mistænkeliggøres og stemples alene fordi man benytter sig af religionsfriheden som er grundfæstet i grundloven. Jeg har født alle mine tre børn på Rigshospitalet. Hvordan skal jeg blive ved med at fortælle dem at de er ligestillet med alle andre danske børn, når de vokser op med denne form for stempling. Jeg bliver så ualmindelig træt og trist. Jødehadet bekæmpes ikke ved at hetze danske muslimer! Det må da for hulen være muligt at bygge bro og forebygge had.. Jeg må og skal holde fast i det. Selvom det nogle gange er så svært! Hjælp mig.. Jo flere #brobygger vi er, jo stærkere er vi:-) "
Casper Gronemann fra Enhedslisten skriver (Facebook):
"Der gik ikke lang tid før drillerierne af De Konservatives kampagne blev tolket som en slags forsvar for islamismen. Det er en håbløst forvirret tolkning. Findes der nogen der er uenig i, at islamisme er facisme?
Det håber jeg ikke. C's plakat er morsom fordi den virker søgt og sammensætter to forskellige typer af facisme som når Hollywood laver haj-tornadoer FORDI SÅ ER DET BARE DOBBELT SÅ VILDT MAND.
Eller som Niels Westy kaldte det: "Det er børnesprog." Noget man hører i en folkeskoleklasse.
Så er der en kritik af at man har valgt at opdele "islam" og "isme" i to ord... den kritik ved jeg ikke rigtigt om jeg kan forstå. Er der nogen ærlig tvivl om at Cs kampagne er rettet mod islamismen og ikke islam som sådan?"
Fotograf Henrik Saxgren skriver (FB):
"De Konservative nærmer sig spærregrænsen, hvilket tydeligt fremgår af deres nyeste plakat. Hvis hensigten er (som de hævder), at sætte lighedstegn mellem islamisme og nazisme, så har deres grafiker - i den grad - misforstået opgaven. For det er endt med en plakat, der sætter lighedstegn mellem islam og nazisme.
Det sørgelige er selvfølgelig, at det ikke er grafikerens fejl!
"Man merkt die Absicht, und man ist verstimmt...""
Professor Thomas Jøhnk Hoffmann kommenterer sagen på denne vis (FB):
"Apropos de konservatives seneste naziislamisme-stunt en lille gætteleg. Hvilken kendt dansk forfatter (for det er ikke Houllebecq) har udtalt følgende: “Det er muligvis ikke god tone at sammenligne en af de store verdensreligioner (islam) med nazismen, men ligheden mellem de to fænomener er for iøjnefaldende til, at man kan forsvare at ignorere den i den gode tones, eller for den sags skyld tolerancens navn.”"
Pernille Vermund fra Det konservative Folkeparti skriver (FB):
"Når Rasmus Brygger (Liberal Alliance, red.) er imod, er det for mig en god indikator for, at ordet 'nazi-islamisme' rammer rigtigt.
Nazismens og islamismens metoder og mål er de samme.
Jødeforfølgelse, udryddelse af de, der ikke er 'rene i troen' og bekæmpelse af åbne, frie samfund med bestialske metoder for at opnå et verdensomspændende herredømme.
Fredrik Stjernfelt skrev i artiklen 'Forstå hvem modstanderen er', at '...islamismen er en politisk ideologi med bestemte, ret klare mål, der vender sig direkte imod demokrati og modernitet. I den forstand er islamismen en extrem højrebevægelse.'
Det er muligt, at ordet 'nazi-islamisme' for danskere med kendskab til islamisme virker som dobbeltkonfekt.
Men så længe vi lever i et demokrati, hvor uoplyste og/eller faktaresistente mennesker, der finder sammenligningen 'usympatisk', som mener, at vi opdeler befolkningen i et 'dem og os' og som kritiserer Konservative for at 'trække nazikortet', har indflydelse på vores udlændingepolitik, så lever jeg med ordet.
Også selv om jeg personligt synes, at islamisme burde være rigeligt!"