Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 940

What's Happening? Udstilling om eksperimenterende kunst og happenings på Statens Museum for Kunst.

$
0
0


Fra Den Frie blog:





Kirsten Justesen. Lunch. 1975. (Pressefoto via Statens Museum for Kunst)


Performance er noget af et stedbarn i dansk kunst. Mens der internationalt har været en stigende interesse for genren - ikke mindst drevet frem af performancekunstneren Marina Abramovic og hendes delvist performancebaserede udstilling på MoMA - har de større kunstinstitutioner i Danmark ikke forholdt sig indgående til performancekunsten. Det rettes der - muligvis - op på med en udstilling på Statens Museum for Kunst, hvor man fra 26. marts 2015 til 2. august 2015 kan se udstillingen What's Happening. Om den kommende udstilling skriver museet:

"Hvad er kunst? Hvad skal den? Hvad gør den? Og hvad sker der, når kunsten tages ud af rammen og ned fra soklen? I 1960'erne vendte kunstnerne op og ned på kunstoplevelsen og stillede skarpe spørgsmål til kunsten, som både udfordrede og nytænkte den. Nu undersøger SMK den eksperimenterende kunst med nutidens øjne.

Opgør og oprør

1960'erne er en tid, hvor alle aspekter af tilværelsen bliver taget op til revision – også inden for kunstens verden. Der bliver gjort op med de
etablerede institutioner og kriterier for, hvad kunsten er. I stedet bliver omdrejningspunktet spørgsmålet om, hvad kunsten gør. Kunstnerrollen skal også i 1960'erne udfordres og udforskes. Nye arbejdsprocesser bliver sat i værk, og kollektive manifestationer ser dagens lys.

Avantgarde, feminisme og sammenstød

Udstillingen stiller skarpt på den eksperimenterende kunst og udforsker, hvordan kunsten i 1960'erne og 1970'erne møder populærkulturen, dagligdagen, moden, seksualitetens frigørelse og ikke mindst den nye kvindebevægelse, som giver den eksperimenterende kunst en ny drejning og et nyt blik.
Tag med på opdagelse, når SMK undersøger relationer i 1960'ernes og 1970'ernes kunst og løfter sløret for sammenstød mellem den eksperimenterende neoavantgarde og den feministiske kunst."

At dømme efter billedmaterialet på Statens Museum for Kunsts hjemmeside er der et særligt fokus på kvindelige kunstnere. Om det er det mest oplagte perspektiv på en udstilling om eksperimenterende kunst og happenings vil vise sig. Man frygter på forhånd, at udstillingen har en kønspolitisk agenda og slagside, der kan skygge for en mere faktuel afdækning af fænomenet.



Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash laver happening ved Det Danske Akademis årsfest. Selvom Jens Jørgen Thorsen i lighed med mange af kunstnerne på udstillingen (kortvarigt) var tilknyttet Den Eksperimenterende Kunstskole / Eks-skolen, er den store happeningmager i lighed med sin våbenbroder Jørgen Nash, der stod bag Danmarkshistoriens måske største happening, da han tog ejerskab til halshugningen af Den lille Havfrue, ikke inkluderet på What's Happening?

Udstillingen viser værker af John Davisen, Stig Brøgger, Lene Adler Petersen (gift med Bjørn Nørgaard), Kirsten Justesen, Jytte Rex, Poul Gernes, Arthur Köpcke, Hein Heinsen, Mogens Møller, Andy Warhol, Robert Morris, Valie Export, Jørgen Leth, Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Dufour, Marina Abramović, Martha Rosler, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard, mens fortræffelige happeningmagere som Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash ikke er fundet værdige til at blive omfattet af den museale ramme.



Udstillingens plakat. Lene Adler Petersen som den kvindelige Kristus på vej gennem Børsen med et kors.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 940