Fra bloggen Den Frie:
I tidernes morgen studerede jeg kortvarigt kinesisk på Aarhus Universitet, hvor den flygtede systemkritiker og poet Bei Dao underviste i litteratur. Under oprydning fandt jeg en af mine gamle bøger. En digtsamling med mere end 1000 år gamle kinesiske digte. Her et digt af Wang Fanzhi (590-660):
Jeg så
en anden mand
dø
Det brændte
som ild
i min mave
Ikke fordi
jeg havde ondt
af ham
Men fordi
jeg blev bange
for at jeg
var den næste