Fra Den Frie blog:
Yahya Hassan har postet dette billede på sin Facebook profil - som jeg ikke har adgang til (fremskaffede billedet på anden vis), han har blokeret mig den feje hund.
Billedet er et opkog af Dan Parks forlæg, men mens Dan Park ikke kan færdes i København uden at blive slået ned af venstreradikale på grund af sit menneskesyn, går Yahya Hassan jo nok fri, da Hassan har valgt at hænge Mads Brügger fra Radio24syv, politikeren Henrik Dahl fra Liberal Alliance og den tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet - Lars Hedegaard.
Billedet er også et opkog af min Dan Park parafrase, og endda et opkog af et billede komikeren Omar Marzouk postede på sin Facebook væg. Så vi er ude i en parafrase af en parafrase af en parafrase. Yahya Hassans ærinde er dermed alt andet end originalt.
Bortset fra det er den første kommentar til billedet på Hassans væg værd at bide mærke i:
"Hvornaar er det, du (Yahya Hassan, red.) laver en tegning, som der er nogen, der muligvis vil skyde dig for?"
Yahya Hassan har de seneste dage debatteret med flere personer fra den danske medieverden. Blandt andet skrev Yahya Hassan følgende til sin forfatterkollega Kristian Ditlev Jensen på Facebook:
"Hej Kristian. Du deler virkelig meget højreorienteret lort. Hvad med at tage dig sammen eller i det mindste tørre dig i røven i stedet for at gå rundt og lugte af lort og lade som om du er så diplomatisk og velsoigneret og venlig når du i virkeligheden skammer dig over dig selv når du skider mens du skammer dig over at du skammer dig over det. Skriv en ny bog dit overvægtige kadaver af et overvægtigt kadaver at være. Helt ærligt. Behøver jeg at sige mere? Udgiv din bog for dig selv. Jeg er forlagsredaktør på Gyldendal og du bliver ikke udgivet på min vagt, din Ditlev Jensen agtige idiot. Jeg er maler og jeg maler højst din vom eller din stomi hvis du vil portrætteres, der er desværre ikke plads til mere af dit døde dyr på lærredet. Jeg er journalist og jeg undersøger kun hvad der understøtter din undergang. Jeg er pisse ligeglad med dine likes og dine falske venner, hvis tilfældighederne flasker sig bliver du ikke spor sur over dette fordi det bare er ytringsfrihed. Hvis du er lige så dum som Henrik Dahl hjælper du mig med at illustrere hykleriet. Hvis du spiller flink og overbærende kan du stadig ikke bære din egen overvægt og bliver alligevel hyklerisk og til grin. Hvis du forbliver passiv og lader dine falske venner svare for dig så kan det ikke svare sig fordi I alle højst sandsynlig er nogle usandsynlig fede svin, og så sviner jeg dem til i ytringsfrihedens navn og nævner aldrig andet end ytringsfriheden."
På Facebook skriver Morten Grønborg følgende om Hassans udbrud:
"Det er virkelig sørgeligt at se, hvordan digteren Yahya Hassan fører sig frem på Facebook for tiden. I ualmindeligt ondsindede opdateringer kalder han den liberale politiker Henrik Dahl for et højreorienteret svin og forsyner teksten med et manipuleret nazi-foto. Forfatteren og journalistenKristian Ditlev Jensen bliver tilsvinet som et overvægtigt kadaver med stomi, der lugter af lort. Hassan ønsker angiveligt at vise, at holdninger, fremført i ytringsfrihedens navn, kan være ubehagelige for dem, det går ud over. Han har udtalt, at ligesom Henrik Dahl i nazidragt er en løgn er Muhammed med en bombe i turbanen også løgn. Og her kommer det sørgelige så: Det er ikke sørgeligt, at Hassan skriver, som han skriver om de pågældende personer. Det er bare ondt og dumt. Det sørgelige er, at han ikke forstår, at ytringsfrihed er noget, vi giver til hinanden, så vi kan kritisere først og fremmest systemer, som er magtfulde, og som ikke må blive magtfuldkomne og totalitære. Islam er et tankesystem, ligesom liberalismen og kommunismen og kristendommen og Scientology og Hare Krishna er det. Det offentlige Danmark er et system, og Nordkorea er et system. Den lokale fodboldklub og Ældresagen er et system. Men Henrik Dahl og Kristian Ditlev Jensen er ikke systemer, og Yahya Hassan er ikke et system, og bruger man ytringsfriheden til overdrevne personangreb, har man misforstået, hvad det handler om. Der er ingen af de fornuftige, moderate stemmer i debatten, som argumenterer til fordel for absolut ytringsfrihed, der mener, at den skal bruges til at tilsvine individer. Det sker, den bliver brugt sådan, senest af Hassan, men det er ikke derfor, den er vigtig at holde fast i. Det er også her, Georg Metz går galt i byen, når han skriver, at vi jo heller ikke råber idiot af vores naboer. Og ligesom Metz er på vildspor, er Hassan på vildspor, når han tror, han viser en pointe med sine ubehageligheder. Han sidestiller Henrik Dahl med en religion; individ med system. Det er æbler og pærer, der blandes sammen. Så det eneste, Hassan viser er reelt, at han ikke engang forstår, hvorfor vi i samfundet slår ring om ham og beskytter ham, efter at han har udgivet en digtsamling, som nogen ikke kan lide. Han forstår ikke, at det ikke er ham som unikt tilfælde, vi beskytter, når PET er blevet hans værn mod verden døgnet rundt, men princippet om vores allesammens ret til at sige magthavere og skjulte eller synlige magtstrukturer imod. I den sammenhæng er han bare en eksponent, der stak næsen frem, og som vi selvfølgelig bakker op, fordi han oplever dødstrusler og vold. Jeg var ret vild med Hassan og hans digte, da de kom ud. Jeg synes stadig, at digtene er gode. Men som Peter Bastian så klogt har formuleret det, skabes stor kunst ikke nødvendigvis af store mennesker, og Hassan har i de seneste dage (med Mads Brüggers ord) vist sig som intet andet end en lille vuffelivuf. Han jager effekt og provokation, men det er ren ornament på en teaterkulisse; det er form uden indhold, og bliver den kommende digtsamling tilsvarende præget af differentieret indifferens, har han ikke bare tabt som menneske, men også som kunstner. Det må tiden vise.
Henrik Dahl har klogt valgt at bakke op om Hassans ret til at svine ham til og forfalder ikke til at forfølge sagen retsligt, selvom han sikkert juridisk kunne føre en injuriesag. Udover at vise format, bliver det dermed Dahl og ikke Hassan, der får en pointe igennem: Vi lever i land, hvor man kan vælge at vende den anden kind til eller svare igen med ord. Men vi tager ikke rifler frem. Hassan kan provokere fra nu af til evigheden, I don't care. Jeg betaler med glæde min skat og dermed min del af regningen for samfundets beskyttelse af ham imens, også selvom han opfører sig dårligt. Der er intet ønskeligt alternativ."
Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen og Radio24syv skriver følgende:
"Muhammedtegningerne i JP jo ikke blev til som blot en ildelugtende prut, skabt for at tilsvine andre. Og nu gentager jeg mig selv fra forleden:
Tegningerne i JP blev tegnet og bragt af en årsag. Forinden havde den i øvrigt ventreorienterede forfatter Kaare Bluitgen fortalt, at han ingen tegner kunne få til at illustrere en kommende bog om Muhammed. Mange tegnere havde til ham sagt, at de sådan set gerne ville tegne til bogen, men at de ikke turde af frygt. JP stillede derfor spørgsmålet: Er det sandt, at man i Danmark ikke længere tør tegne bestemte ting af frygt? Og satte udsagnet på prøve ved - gennem foreningen Danske Bladtegnere - at bestille nogle tegninger efter tegnernes eget valg. De var vidt forskellige, og flere gjorde i øvrigt grin med både JP og alt mulig andet. Plus Muhammed. I forbindelse med offentliggørelsen af tegningerne skrev Flemming Rose om ytringsfriheden som en grundpille i demokratiet og tilføjede, at muslimer selvfølgelig - ligesom kristne, præsidenter, paver, buddhister, asatroende, molboer, radioværter, prinsgemaler, frederiksbergere, jøder og alle mulige andre - må tåle hån, spot og latterliggørelse."
Efter at have følt medie-Danmarks vrede er Yahya Hassan begyndt at trække i land. Hos Kristian Ditlev Jensen skriver Yahya Ben del'Orm Hassan:
"Det skal bekendtgøres at denne sjofle tekst ikke er et kæmpe statement, blot en sidebemærkning som kommer i forlængelse af en kommentar af Kristian Ditlev Jensen hvor han argumenterer for "fuld ytringsfrihed". Denne tekst er et eksempel på fuld ytringsfrihed, og hvor idiotisk noget sådant er. Men konteksten er ikke længere til at finde på Kristians (det er ikke korrekt, Kristian Ditlev Jensen har redegjort for konteksten i kommentarsporet på sin side, red.) side. Jeg kender ikke Kristian personligt og har aldrig læst hans bøger. Han er sikkert et fint menneske og en god forfatter. Jeg håber ikke I tager mine eksempler alt for ilde op, jeg giver ikke udtryk for mine holdninger, hverken hvad angår Henrik Dahl billedet eller denne tekst, jeg forsøger blot at eksemplificere egen argumentation. Hilsen Hassan"
Læs også
Yahya Hassan skriver personligt digt til Uwe Max Jensen
#
Dan Parks original, der udløste en fængselsstraf i Sverige. Læs en analyse af Dan Parks billede her.