En ældre sag fra Denfri:
Den tilbageholdte kinesiske kunstner Ai Weiwei får støtte fra flere sider. Blandt andet fra Olafur Eliasson og arkitekt Bjarke Ingels.
Kinas mest berømte billedkunstner Ai Weiwei blev arresteret af kinesisk politi søndag 3. april i lufthavnen i Beijing. Han har været tilbageholdt siden, og nu rejses der tiltale imod ham for økonomisk kriminalitet, bigami og for at sprede porno på internettet. De kinesiske myndigheder har siden “jasmin-demonstrationerne” i februar slået hårdt ned på kritikere af regimet, og en række aktivister, skribenter, bloggere, advokater og kunstnere er blevet tilbageholdt af politiet med Ai Weiwei som det mest prominente offer for myndighedernes kampagne.
I modsætning til de andre tilbageholdte er Ai Weiwei særdeles godt kendt i vesten, hvor han tilhører kunstens absolutte superliga – blandt andet har han en igangværende udstilling i Tate Moderns turbinehal, som Olafur Eliasson udsmykkede med sit Weather Project i 2003 – og Weiwei får nu støtte fra mange enkeltpersoner og institutioner, der kræver, at han bliver løsladt. Senest har Berlins Universität der Künste udnævnt Ai Weiwei til gæsteprofessor. Udnævnelsen er støttet af Olafur Eliasson, der er professor samme sted. Udnævnelsen af Ai Weiwei har været på vej siden december 2010, men er blevet fremskyndet af de aktuelle begivenheder. Universitet vil holde stillingen åben, indtil Ai Weiwei bliver løsladt.
Mens Ai Weiwei selv sidder fængslet fortsætter hans kunstneriske karriere på fuldt blus. Udover på Tate Modern kan interesserede se Ai Weiwei’s kunst en lang række steder. I går åbnede en udstilling i berliner-galleriet Neugerriemschneider (der også repræsenterer Olafur Eliasson), og i Danmark har galleri Faurschou CPH genåbnet sin netop afsluttede udstilling med Ai Weiwei. Den kører foreløbig frem til 1.juli. Derudover venter åbninger på Kunstmuseum Luzern (21. maj), Fotomuseum Winterthur (28. maj) og Kunsthaus Bregenz (16. juli). De vil alle blive gennemført som planlagt.
Også Guggenheim Foundation støtter Ai Weiwei. Guggenheim har offentliggjort et åbent brev, som en gruppe europæiske intellektuelle med tjekkiske Václav Havel i spidsen har sendt til Kinas ministerpræsident, Wen Jiabao. Brevet kræver Ai Weiwei løsladt. 90.000 personer fra 175 lande havde skrevet under på det åbne brev på adressen Change.org, inden siden blev hacket af en ukendt kilde fra Kina.
På Tate Modern’s facade har museet ophængt et banner med teksten “Free Ai Weiwei”, og samme budskab går igen på en protest-T-shirt lanceret af det danske arkitektfirma Bjarke Ingels Group, V1 Gallery og designbureauet e-Types. T-shirten blev lanceret fredag i Playtype Concept Store, Værnedamsvej 6, København V og koster (uden fortjeneste til initiativtagerne) 180 kroner. Man kan gratis downloade det grafiske T-shirt-tryk via adressen www.playtype.com.
Ai Weiwei er bedst kendt i Danmark for sin installation på Langelinie sidste år, der viste en videotransmission af Den Lille Havfrue, mens hun var udstillet i Shanghai som en del af arkitekt Bjarke Ingels’ bidrag til danske pavillon til verdensudstillingen i Kina i 2010.
Ai Weiwei er på grund af den strenge censur ikke særlig kendt i sit hjemland, hvor han aldrig har haft en soloudstilling. I foråret skulle Ai Weiwei have haft en udstilling i kunstdistriktet Fabrik 798, men den blev udsat efter pres fra myndighederne. Ai Weiwei er til gengæld en torn i øjet på de kinesiske myndigheder. Blandt andet fordi han efter jordskælvet i Sichuan i 2008 besluttede sig for at undersøge, hvor mange skoleelever, der blev dræbt i kollapsede folkeskoler i området. Et tal som myndighederne nægtede at frigive, angiveligt fordi mange mente, at korruption hos embedsmænd var årsag til den dårlige byggekvalitet. Myndighederne opgav til sidst et tabstal på 5000 børn. Sagen fik ved den lejlighed ikke direkte konsekvenser for Ai Weiwei, mens flere lokale aktivister, der havde interesseret sig for sagen, blev fængslet af myndighederne. Men da Ai Weiwei besøgte provinshovedstaden Chengdu, blev han banket så korporligt, at han senere måtte gennemgå en akut operation i Tyskland.
Ai Weiwei’s skæbne minder på en del områder om svenske Lars Vilks’, der til gengæld lider under sine langt ringere forbindelser i kunstverdenen.
Du kan støtte Lars Vilks her