Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 940

Billedkunstner, der malede ansigt og penis sort, vil frifindes i sag om offentligt forargelse

$
0
0


Fra Den Frie blog:











Performancekunstneren Uwe Max Jensen skal give møde i Retten i Viborg (Retssal B) onsdag 28. januar 2015 klokken 9.00 i en sag om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Uwe Max Jensen er anklaget for i forbindelse med happeningen BLACK WHITE CHRISTIAN MUSLIM UNITED 14. august 2014, "at have udvist uanstændig og anstødelig opførsel, idet han nøgen gik ad Sct. Mathias Gade via Latinerhaven og Domkirkepladsen til domkirken, Viborg, foran hvilken han malede sit ansigt og sin penis sort, hvilket var egnet til at vække offentlig forargelse." (Midt- og Vestjyllands Politi 's beskrivelse af hændelsesforløbet, red.)

Uwe Max Jensen var 14. august 2014 i Viborg. Her var det meningen, at en splitternøgen Uwe Max Jensen skulle gå hånd i hånd med ligeledes nøgne Abdikraim fra Somalia, der har muslimsk baggrund, fra Sct. Mathias Centret i gågaden til galleri Art Bordel SOLD. I hænderne skulle de have hver deres hellige bog. Uwe Max Jensen en bibel og Abdikarim en koran. Happeningen havde til formål at lade to mennesker med forskellig hudfarve og religiøs baggrund mødes i en gensidig forbrødring, nøgne og ydmyge under guds åsyn.

Desværre lykkedes det PET efter samtaler med Abdikarim og arrangøren af happeningen at skræmme de to fra at deltage i arrangementet, så da Uwe Max Jensen mødte op i Viborg på det aftalte tidspunkt, var hverken Abdikarim eller arrangøren at se. Uwe Max Jensen besluttede derfor at gennemføre happeningen alene. Da han ikke kendte vejen til galleriet, valgte Uwe Max Jensen i stedet at følge gågaden mod Viborg Domkirken, hvor han tidligere havde udført en happening ved at stå på hænder op ad kirkens milliondyre bronzedør.

På vejen mod Viborg Domkirke gik Uwe Max Jensen nøgen med bibelen i højre hånd. Da han nåede frem til Viborg Domkirke, var det kunstnerens intention at overtage Abdikarims rolle og gå tilbage til Sct. Mathias Centret med en koran i hånden. På trappen foran Viborg Domkirke malede Uwe Max Jensen sit ansigt og sin penis sort med tusch for at imitere Abdikarims hudfarve, inden han gik tilbage mod indkøbscentret. Der gik imidlertid ikke mange sekunder, inden politiet anholdt kunstneren, placerede ham på bagsædet af en politibil og tilkendte en ambulance for at få ham indlagt på psykiatrisk hospital.

Ambulancen var imidlertid optaget andetsteds i byen og efter 10 minutters forvirring, gik det op for politiet, at der var tale om en kunstnerisk happening og ikke et psykiatrisk tilfælde. Kunstneren blev i stedet taget med på stationen til afhøring, hvorfra han blev løsladt efter endt afhøring.

Sagen skal onsdag afgøres i retten. Uwe Max Jensen kræver frifindelse, da han ikke mener, at nogen har opfattet happeningen som uanstændig eller anstødelig. Der er kort sagt intet offer for "forbrydelsen". På sin vej fra Sct. Mathias Centret til Viborg Domkirke blev kunstnerens nøgenhed fuldstændig ignoreret af de mange handlende i gågaden. Kun et par enkelte kvinder i passende alder sendte kunstneren lystne blik.

Subsidiært mener Uwe Max Jensen, at han er blevet udsat for racisme, da han som hvid kristen gik fuldstændig uantastet den lange vej gennem Viborgs gågade, mens han efter sin transformation til korantro neger blev anholdt efter få sekunder.

"Det viser i min optik, at der ikke er lighed for loven, når det ene kan passere uden politiets indgriben, mens det andet obstrueres af samme," siger Uwe Max Jensen.

Uwe Max Jensen opfatter i øvrigt Viborg som Danmarks mest bornerte by, hvor der synes at herske en udbredt angst for kunstnerisk nøgenhed.




Se også
I retten for nøgenhappening

Viewing all articles
Browse latest Browse all 940