Fra Den Frie blog:
Butikken Billig-Billy, der blandt andet sælger kostumer, har lanceret et "Lykkelig svensk familie-kit" bestående af en "Deluxe sort afro-paryk", brun ansigtsmaling, en orange Pippi Langstrømpe-paryk og en oppustelig abe. Sættet er sandsynligvis en kommentar til den politiske korrekthed, der i øjeblikket rider Sverige som en mare. Men det skal nok anvendes med en vis forsigtighed på den anden side af sundet.
16. april 2011 startede en en udklædningsfest på Lunds universitet hele balladen om den svenske gadekunstner Dan Park, der har været en af efterårets mest omdiskuterede personer i de danske medier. I overenstemmelse med festens jungletema mødte tre studerende op som sortmalede negerslaver, mens en fjerde indtog rollen som hvid slavehandler. Da festen var på sit højeste, blev de tre negerslaver solgt ved en improviseret auktion.
Historien kunne være endt der, men optrinnet kom Momodou Jallow fra Afrosvenskarnas riksförbund (Afrosvenskernes rigsforbund, red.) for ører, og han anså studenterløjerne for at være en hån mod de millioner af sine sorte forfædre, der blev kidnappet, voldtaget og dræbt som følge af den afrikanske slavehandel. Momodou Jallows udmelding udløste en større mediestorm i Sverige. Men i Malmö følte gadekunstneren Dan Park, at sagen om de feststemte negerslaver var blæst ud af proportion. Onsdag 20. april tog Dan Park derfor til Lund med en stak plakater, der ironiserede over Jallows reaktion.
Dan Park arbejder med billedcollager, som han trykker som plakater og siden sætter op i det offentlige rum. Collageteknikken havde Dan Park også benyttet denne gang, hvor han havde placeret Momodou Jallows hoved på en krop tilhørende negerslaven Kunta Kinte fra tv-serien Rødder. I baggrunden sås det lokale, hvor universitetsfesten blev afholdt. Plakaten var samtidig udformet som en efterlysning med følgende ordlyd: “Vor negerslave er bortløbet!! Han forsvandt lørdag den 16. april og lystrer navnet Momodou Jallow.” Plakaten var tilføjet et telefonnummer, hvor man kunne henvende sig, hvis man havde set den bortløbne negerslave.
Telefonnummeret var imidlertid ikke Dan Parks eget, men nummeret til en kvinde fra den studenterorganisation, der havde arrangeret festen med jungletema. Dan Park nåede at sætte 24 plakater op, inden han blev pågrebet af politiet. På det tidspunkt havde han 14 plakater tilbage, der alle blev beslaglagt. På politistationen blev Dan Park sigtet for ulovlig opsætning af plakater, hvilket han vedgik.
Dan Park blev også sigtet for hetz mod folkegruppe. Det nægtede kunstneren sig skyldig i. Dan Park anså sagen for at være udtryk for krænkelsesfundamentalisme.
“Hvad kan man sige andet, end at Afrosvenskarnas Riksförbund savner humor, men det er jo deres stil at lede efter såkaldt racisme i grafiske og kunstneriske fremstillinger for siden at føle sig krænket og indgive politianmeldelse,” sagde Dan Park dengang til Denfri.
I januar 2012 blev Dan Park ved byretten i Lund kendt skyldig i bagvaskelse og hetz mod folkegruppe. Dommen udløste samtidig en bøde på 26.000 svenske kroner. Dan Park fik siden fem måneders ubetinget fængsel for plakater, han udstillede på Galleri Rönnquist och Rönnquist i Malmø.
Læs også
Sverige: Skole forbyder elever at bruge det svenske flag