Fra Den Frie blog:
Genforeningspladsen ved Grøndal Centret i København, der markerer Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, blev i 1934 udsmykket med en skulptur af billedhuggeren Povl Søndergaard. Den mandshøje bronzeskulptur, der er placeret på en sokkel af granit, forestiller et par, som går hånd i hånd.
For nylig blev kvindefiguren udstyret med et hvidt muslimsk tørklæde, mens den mandlige figur fik sat en hvid jødisk kalot på toppen af hovedet. Det er gadekunstnerduoen Eckhardt & Madsen, der står bag udsmykningen, og værket kan meget vel tolkes som en kommentar til sommerens konflikt mellem Israel og Palæstina og den efterfølgende fredsslutning mellem parterne. Måske kan værket endog opfattes som en opfordring til at klinke skårene de to parter imellem og i en eller anden forstand genforene det land, der er blevet splittet i Israel og de palæstinensiske områder.
Værket kan også ses som en (gen)forening af symboler, der opfattes som modsætninger. Mand-kvinde, jødedom-islam, kalot-tørklæde, Israel-Palæstina. Disse modsætninger mødes så i en forenet, forelsket skulpturgruppe, der med raske skridt går ind i fremtiden. Det giver alt andet lige en kortslutning af syntaksen, der bringer mindelser frem om surrealisternes materialesammenstød. Eller også er Eckhardt og Madsens gadekunstværk simpelthen et billede på en (uopnåelig og urealiserbar) utopi.
På et tidspunkt, hvor mange etablerede gadekunstnere er endt som frivillige illustratorer - ingen nævnt, ingen glemt - er det en gave til gadekunsten, at enkelte aktører stadig tager gadekunstens subversive potentiale alvorligt og udnytter dette i en fortløbende dialog med det omgivende samfund.
Eckhardt & Madsen er også kendt for at have oversvømmet Nørrebro med miniaturemoskeer udført i ler.