Fra Den Frie blog:
Taurokathapsia er det græske ord for tyrespring. Et ritual, der udførtes i paladset i Knossos, hvor akrobater sprang henover ryggen på tyre. Billedkunstneren Uwe Max Jensen flytter ritualet til København, hvor han nøgen anvender Gefionspringvandet i forbindelse med en opdatering af ritualet.
De penge, der befinder sig på springvandets bund, kaster han ud til et eventuelt publikum, inden han klatrer op på Gefionspringvandets skulpturgruppe bestående af gudinden Gefion og fire tyre. Herefter springer Uwe Max Jensen over ryggen på hver enkelt tyr, inden han afslutter ritualet med at bestige Gefion figuren.
Tid: Fredag 14. november 2014 klokken 13.00
Sted: Gefionspringvandet, Langelinie, København