Fra Den Frie blog:
Den nigerianske popsangerinde Adokiye Kyrian er kommet med et utraditionelt tilbud til den islamistiske gruppering Boko Haram. Hun tilbyder sin dyd til Boko Haram og gruppens leder Abubakar Shekau, der står bag bortførelsen af 276 overvejende kristne piger fra den nordøstlige by Chibok.
"Det er bare uretfærdigt. De er for unge. Jeg ville ønske, at jeg kunne tilbyde mig selv i bytte," siger den 23-årige musiker og skuespiller til Vanguard.
"Pigerne er mellem 12 og 15 år, for pokker da. Jeg er ældre og mere erfaren. Jeg er ligeglad om, 10 til 12 mænd tager mig hver nat. Bare frigiv pigerne, så de kan komme hjem til deres forældre."
På de sociale medier roser fans Adokiyes tilbud som "modigt" og betegner sangerinden som en "helt", mens andre mener, at sangerinden blot er ude efter opmærksomhed, og at tilbuddet er et mediestunt.
Adokiye er ikke den første kendte kvinde, der tilbyder sex i en politisk højspændt situation. I oktober 2002 tilbød den italienske skuespiller og politiker Ilona Staller, der tidligere var gift med kunstneren Jeff Koons, sig selv til den irakiske diktator Saddam Hussein, hvis han ville tillade internationale våbeninspektører at lede efter masseødelæggelsesvåben i Irak. I april 2006 tilbød hun Osama bin Laden en omgang, hvis han ville afsværge vold.
I den lidt mere kedelige afdeling opfordrede den danske skuespiller Anne Marie Helger til, at danske kvinder, der var sammen med mænd, der støttede Irak-krigen, holdt op med at dyrke sex med deres mænd for at påvirke deres standpunkt i pacifistisk retning.
(Kilde: The Independent)
Ilona Staller. Tidligere pornostjerne og nu italiensk politiker.