Fra Den Frie blog:
VM i fodbold begynder på torsdag med kampen mellem hjemmeholdet Brasilien og Kroation. Fodbold har gået sin sejrsgang over alt på kloden, og verdensmesterskaberne er den næststørste sportsbegivenhed efter de olympiske lege. Fodbold har startet krige (mellem Honduras og El Salvador i 1969). Fodbold har ført til pauser i krigshandlinger (under 1. verdenskrig, hvor tyske og britiske soldater ved juletid spillede fodbold i ingenmandslandet mellem skyttegravene). Fodbold har genrejst nationer (Vesttysklands sejr i 1954), og sporten har lindret smerten for de fattige og fjernet fokus fra diktaturets åg (Argentinas hjemmebanesejr i 1978). Fodboldsejre er blevet udråbt som sejre for multikulturen (Frankrigs verdensmesterskab i 1998, Tysklands VM-bronze i 2010 og Zlatan Ibrahimovic 's optræden for det svenske landshold). Samme multikultur har splittet VM-mandskaber i atomer (for eksempel Holland), fordi spillerne ikke kunne komme overens.
Fodbold kan betyde og betyder alt og intet. Og den scene, som sporten stiller til rådighed, har diverse magthavere forstået at udnytte og profilere sig på. Italiens tidligere regeringschef Silvio Berlusconi ejer fodboldklubben AC Milan, og hans forgænger som Italiens leder, fascisten Benito Mussolini, var også inderligt optaget af italiensk succes på fodboldbanen. Forud for VM-finalen i 1938 i Paris mellem Italien og Ungarn sendte Mussolini et telegram til hver af spillerne på det italienske hold. Budskabet lød i al sin enkelhed: "Vincere o morire" (Vind eller dø).
Heldigvis for italienerne vandt de finalen 4-2.
Læs også
VM-bolden Brazuca: Er det en nazi-bold?