Fra Den Frie blog:
Den liberale debattør Torben Mark Pedersen er blevet frikendt for racisme i Københavns Byret, hvor han stod anklaget for at have overtrådt paragraf 266b på grund af et indlæg, han skrev på sitet 180grader.
Indlægget var en parafrase over et læserbrev af Jesper Langballe, der skaffede den afdøde politiker en racismesag på halsen. Imodsætning til Torben Mark Pedersen valgte Langballe at betale en bøde for overtrædelse af racismeparagraffen og ikke få prøvet sagen ved retten.
Torben Mark Pedersens indlæg på 180grader kan læses i sin helhed hos Trykkefrihed.
Inden Torben Mark Pedersen mødte op i retten, skrev han følgende på sin Facebook profil:
"Jeg skal i byretten i dag og forsvare vores ret til at ytre os frit.
Hvis anklagemyndigheden får medhold, så vil grænserne for, hvad man må sige i den offentlige debat, selv som en provokation, blive flyttet ganske betydeligt.
Det vil indebære, at retten ikke anerkender det grundlæggende princip om, at man skal have et fortsæt om at krænke for at kunne blive dømt for overtrædelse af § 2666b, og at selv udtalelser i den offentlige debat, der hverken er generaliserende eller er nedsættende i forhold til mennesker, PÅ GRUND AF at de tilhører en bestemt etnisk eller religiøs gruppe, kan blive kriminaliseret. Det vil indebære, at det kan være kriminelt at ytre sig om, at der rent faktisk findes danske mænd eller østeuropæiske mænd, der begår voldtægt og mord, og at det kan blive svært blot at debattere grænser for ytringsfriheden."
Og linkede til denne postering