Fra Den Frie blog:
Livet er omskifteligt. Ikke mindst for Yahya Hassan. For få år siden ville hashsælgeren, tyven, røveren, voldsmanden Yahya Hassan sandsynligvis helst have set en politibil stenet ud af Bispehaven. I dag er det første jeg ser, når jeg møder op til digtoplæsning med Yahya Hassan på Aalborg Katedralskole en patruljevogn for enden af skolevejen.
Digteren ankommer 20 minutter senere end programsat til katedralskolens gymnastiksal. I hælene har han en PET-agent med øresnegl. To klædeligt nervøse piger fra gymnasiet sidder allerede på et opstillet podie. De skal stå for spørgsmålene til digteren. Han svarer afslappet og beredvilligt på noget, der allerede er langt mere formfuldendt dansk, end da han optrådte i aalborgensiske Galerie Wolfsen i oktober. Yahya Hassan har stadig håret samlet i den karakteristiske hestehale, der er blevet digterens signatur, men tøjet er mere stiligt, og øllen er udskiftet med en danskvand uden brus.
Hvornår begyndte du at skrive, vil den ene pige vide. Hassan fortæller, at han begyndte at skrive raptekster som 12-13-årig, da han blev indrulleret i en rapskole i Aarhus.
"Men det var ikke helt det udtryk, jeg gerne ville have. Det var for gangster-agtigt, for påtaget, og man bryster sig af de ting, der egentlig er problemerne," forklarer Yahya Hassan, der siden fandt en friere form i digtene.
"Jeg læser noveller, tekster, busskilte. Jeg kan ikke helt huske, hvornår jeg gik i gang med digte. Jeg får sat ord på mine tanker med digtene. Der kommer udtryk på indtryk," siger Hassan med noget, der må være digterens yndlingsudtryk, når han skal beskrive sin poesi.
"Digte er ikke så restriktivt."
Den anden pige vil vide, hvorfor Yahya Hassan har benyttet versaler i sin debutdigtsamling.
"Store bogstaver. Det er et statement, ser bedst ud," lyder svaret.
Pigerne vil vide, hvad Yayha Hassan læste tidligst.
"De første romaner var kriminalromaner. En trilogi af Stieg Larsson."
Han bliver spurgt til sin tosprogethed.
"Jeg ser det som en gave at kunne tale og føle på flere sprog."
Så er der oplæsning.
"Det er vist derfor, I har inviteret mig," siger Yahya Hassan, der søgte ind på Aalborg Katedralskole for et par år siden. Men blev afvist, fordi skolen ikke mente, at han besad de faglige kvaliteter. Hassan er jævnaldrende med de fleste af eleverne, og var han kommet ind på skolen, kunne han have siddet på gymnastiksalens gulv iblandt dem. Nu står han i stedet foran forsamlingen som centrum for alles opmærksomhed. Han har fået mellem 30 og 40.000 for at være her.
Han begynder med digtet Møllen om hans tid på Møllevangskolen i Aarhus. Så fører digtene os til Mellemøsten, hvor en diarré-ramt Hassan "skider i bukserne i guds navn". Han har bevaret sin karakteristiske let messende oplæsningsform, men han er også mindre intens, end da jeg oplevede ham i oktober. Det er ikke lyrisk metaltræthed, der er sat ind. Det er professionalisme.
Efter oplæsningen er der spørgsmål fra salen. Har du et budskab?
"Budskabet er i digtene."
"Min ambition er at skrive flere digte. Der skal indtryk til, før der kan komme udtryk. Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske. Jeg kan ikke trylle digte op af lommen."
"Det autobiografiske er ikke som sådan et mål. Det fiktive er ikke som sådan et mål."
Taler du med din familie?
"Nogle taler jeg med. Nogle taler jeg ikke med."
Har du stadig din religion?
"Jeg tror ikke på gud, nej."
Han bliver spurgt til truslerne, volden.
"Der var også nogle, der ville slå mig før. Men dengang var mine digte forbeholdt venner, familie, omgangskreds og personer i periferien af den. Jeg vidste godt, at der var nogle, der kunne få ondt i numsen over mine digte."
En pige, "der selv har muslimsk baggrund" (ingen tørklæde, red.), vil vide, hvad Yahya Hassan har imod islam.
"Jeg har ikke mere imod islam end alle mulige andre religioner. Jeg har noget imod religiøse regler, religiøs kontrol og religiøs indoktrinering. Jeg skriver om islam, fordi jeg kommer fra en muslimsk familie. Der er mange gode kvaliteter i islam, men det åndelige bliver overskygget af regler og autoriteter. Hvor meget får man ud af en bøn, hvis man er blevet tvunget til at bede?
Folk har et forskruet billede af, hvordan de skal praktisere religion. Uden kritik kan man ikke tale om tingene, og så kan man ikke udvikle sig. Jeg har selv begået kriminalitet. Bagefter er vi taget i moskeen til fredagsbøn. Så beder man en bøn, og så er alt godt. Det er det, jeg har noget imod."
Spørgetiden er fordi. Yahya Hassan forlader gymnastiksalen til lyden af klapsalver. Han har sin PET-agent i hælene.
Rapperen Per Vers skal underholde eleverne resten af dagen.
Eleverne venter på at komme ind til digtoplæsningen med Yahya Hassan.
Også rapperen Per Vers optrådte til Aalborg Katedralskoles lyrikdag. Per Vers fremførte angiveligt hele sit ny album DNA, der først udkommer på mandag, for skolens elever.
Læs også
Du kan udgive perkeren på Gyldendal, men du kan ikke tage perkeren ud af digteren
Yahya Hassan: Fra New York til Aalborg Katedralskole