Fra Den Frie blog:
Fredag 25. april er det præcis 50 år siden, at Danmarks måske mest kendte nationalsymbol - Den lille Havfrue på Langelinie i København - mistede hovedet i ly af natten. Halshugningen af havfruen blev udført natten til lørdag 25. april 1964. En tidlig morgenvandrer anmeldte sin iagttagelse til politiet, der konstaterede, at hærværksmanden havde anvendt en nedstryger til vandalismen. De nærmeste omgivelser blev gennemsøgt af hunde, og frømænd undersøgte forgæves området ved Langelinie. Man antog derfor, at gerningsmanden havde taget hovedet med sig, og der blev udlovet en dusør på 3.000 kroner for oplysninger om gerningsmanden eller oplysninger, der kunne bringe det afsavede og forsvundne hoved for en dag.
Multikunstneren og happeningmageren Jørgen Nash var hurtig til at tage æren for dekapiteringen af havfruen. Et træk, der sikrede kunstneren, en stormflod af medieomtale i både ind- og udland. Plus en afhøring på politigården, hvor Nash imidlertid ikke ville vedgå overfor efterforskeren fra Københavns Politis drabsafdeling, at det var ham, der var havfruemorderen. Jørgen Nash påstod at kende forbryderne, men nægtede at afsløre identiteten på dem.
2. juni 1964 genopstilles Den lille Havfrue med et nyt hoved, men Den lille Havfrues originale hoved er aldrig dukket op, og gerningsmanden til udåden er aldrig fundet. I forbindelse med lanceringen af Jørgen Nashs erindringer i 1996 lovede Nash at røbe navnet på den nordmand, der ifølge Nash savede hovedet af havfruen og som fortsat havde det i sit hjem i Oslo. Efter planen skulle havfruemorderen komme til København for at stå frem for offentligheden i forbindelse med præsentation af Nashs erindringsbog Sandheden klædt af til skindet (bogen har titlen En havfruemorder krydser sit spor, da den udkommer i 1997).
Dengang lød historien fra Nash, at han kort efter at have været afhørt som mistænkt for havfruemordet i 1964 blev kontaktet af den virkelige gerningsmand, hvorefter nordmanden under et møde i et sommerhus i Nordsjælland dokumenterede, at han var i besiddelse af havfruehovedet. Planen var, at Nash til gengæld for afsløringen skulle skrive en bog om nordmandens liv, men det blev aldrig til noget.
Jørgen Nash fortalte, at nordmanden gennemførte ugerningen i jalousi som følge af, hvad der skete under en afskedsfest, da nordmanden forlod et shippingfirma i København. Nordmandens hustru havde inviteret en anden mand med, som hun den aften indledte et forhold til. Det fik nordmanden til at gå amok - og tage kvælertag på hende, men han opgav forehavendet og besluttede i stedet at myrde den sagesløse havfrue.
Nordmanden dukkede imidlertid ikke op ved udgivelsen af Jørgen Nashs erindringer, og i erindringsbogen tager Nash igen æren for havfruehalshugningen. I bogen påstår Nash, at han har smidt hovedet i Utterslev Mose. Men det blev aldrig fundet, og der er ingen fotografier eller andet i bogen, der styrker Nashs troværdighed. Det er derfor stadig et mysterium om, det rent faktisk er Nash, der er den rigtige gerningsmand.
Om hærværket mod havfruen siger Peter Schøning fra Københavns Stadsarkiv i anledning af mærkedagen til City-avisen:
"Forargelsen over halshugningen af den Lille Havfrue går på tværs af generationer, og det er med til at give reaktionen en særlig styrke. Halshugningen opfattes nærmest som en direkte fornærmelse af H.C. Andersen og alle forfatterens eventyr. Hærværket ses også som en meningsløs vandalisme af et stort kunstværk og et vartegn for byen. Med udenlandske øjne repræsenterer havfruen simpelthen København og Danmark."
Den lille Havfrue, der blev skabt af billedhuggeren Edvard Eriksen, blev opsat på Langelinie 23. august 1913 (allerede 14. september 1912 blev Den lille Havfrue prøveopstillet i en uge på Langelinie ud for Camera-Obscura-Mandens hus). Statuen er en gave til byen København fra brygger Carl Jacobsen.
Den lille Havfrue har både før og efter halshugningen i 1964 været udsat for overfald. 1. september 1961 fik Den Lille Havfrue håret malet rødt og blev iført hvid brystholder og trusser, og 28. april 1963 blev havfruen overmalet med rød maling.
1976-1980: Den Lille Havfrue overhældes gentagne gange med maling i forskellige farver.
22. juli 1984 fik havfruen savet en del af den højre arm, som hun støtter sig på, af. Dagen efter blev den afleveret til politiet af to mænd, der havde amputeret armen i en brandert.
19. november 1984: Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace forsyner Den Lille Havfrue med en falsk harpun og giver hende bind for øjnene i protest mod Japans fortsatte fangst af fredede kaskelothvaler.
2. oktober 1985: Den Lille Havfrue overhældes med lyseblå maling.
30. september 1986: Den Lille Havfrue bliver om natten malet i BZ-uniform af aktivister. Hovedet bliver malet sort med røde ringe omkring øjnene, og havfruen får et rødt halstørklæde om halsen.
3. december 1986: Aktionerende fra Landbohøjskolen giver Den Lille Havfrue et nyt hoved i form af et afskåret tyrehoved for at gøre opmærksom på skolens problemer med overbelægning.
7. maj 1990: Københavns Politi oplyser, at ukendte gerningsmænd uden succes har forsøgt at skære hovedet af Den Lille Havfrue.
6. januar 1998: Den Lille Havfrue får skåret hovedet af for anden gang. Det er om natten blevet savet af med en nedstryger. Få dage efter får hun det igen. Angiveligt kontaktede gerningsmændene fotografen Michael Forsmark Poulsen, der senere selv blev anklaget for at have skåret det af. Sigtelsen blev dog opgivet.
11. september 2003: Den 175 kilo tunge havfrue bliver sprængt af sin sten og smidt i vandet om natten. Politiet bjærger hende op. Hun har slået hul på det ene ben, håndleddet er revnet, og skulpturen har fået nogle skrabemærker. Efter reparation er Den lille Havfrue tilbage på sin plads 27. oktober.
20. maj 2007: Den Lille Havfrue bliver om morgenen iklædt en sort og bordeaux dragt med tilsløret ansigt.
18. juni 2008: En person kaster om natten en malerbombe med hvid maling mod Den Lille Havfrue.
12. marts 2009: Københavns Borgerrepræsentation beslutter, at Den Lille Havfrue skal lånes ud til den danske pavillon ved verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai i Kina i perioden 1. april - 30. november 2010.
4. september 2009: Den Lille Havfrue får en Birthe Rønn Hornbech (daværende integrationsminister, red.) maske på med teksten 'Send Birthe til Kina i Stedet'.
25. marts 2010: Den Lille Havfrue løftes fra sin plads ved Langelinie og bliver sendt på rejse til Kina.
1. maj til 31. oktober 2010: Den Lille Havfrue er udstillet på World EXPO 2010 iden danske pavillon i Kina. Mere end fem millioner besøger den danske pavillon.
20. november 2010: Den Lille Havfrue vender hjem til Langelinie og bliver placeret på et forbedret og mere stabilt fundament end det, hun forlod i foråret.
23. august 2013: Den Lille Havfrue fylder 100 år.
I årenes løb er Den lille Havfrue ikke kun blevet lemlæstet. Flere gange er hun blevet overhældt med maling, og hun har både haft nissehue, burka og det svenske og norske fodboldlandsholds trøjer på. I 1970'erne holdt hun et banner, hvor der stod: "Ja, og så fik kvinderne ligeløn. Se - det var et rigtigt eventyr", og efter Ungdomshuset på Jagtvej på Nørrebro var blevet ryddet, blev hun sprayet helt pink, mens der kom til at stå "69" på stenen.
I maj 2012 var billedkunstneren Uwe Max Jensen nøgensolidarisk med Den lille Havfrue, da han ved en happening sad nøgen på en sten ved siden af havfruen. Uwe Max Jensens nøgensolidariske happening kunne ses som et modstykke til Jørgen Nash ‘s og andres vandalisme. Desuden indgik happeningens fyldige mandsperson naturligvis i et dualistisk spil med den spinkle kvindelige havfrue.
Uwe Max Jensen markerer også 50 års dagen for halshugningen af Den lille Havfrue. Det sker med performanceværket Torso, der kan opleves fredag 25. april 2014 klokken 13.00.
(Kilde til historik over anslag mod Den lille Havfrue: Politikens Bibliotek (med flere))
Fotos af nøgensolidariske Uwe Max Jensen: Snaphanen
