Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 940

Dan Park: Tævet af venstreradikale; lagt i håndjern af politiet

$
0
0

Fra The Street Art Journal:



Dan Park er formelt set gadekunstner, men hans kunst knytter i praksis an til absurdismen med dens dobbeltbundede karakter. Set i den optik var det et absurdistisk mesterværk, Dan Park fremførte lørdag i Malmø.

Venstreorienterede Syndikalistiska ungdomsförbundet Malmö (SUF) havde lørdag indkaldt til en demonstration, hvis formål var at bekæmpe svensk politis påståede registrering af sigøjnere. Dan Park sluttede sig til demonstrationen bevæbnet med et skilt med teksten ”Sigøjnerkriminalitet er en god ting” ("Zigenarbrott är något gott”). De demonstrerende venstreradikale reagerede imidlertid med vold på Dan Parks tilstedeværelse. Kunstneren blev væltet omkuld og slået og sparket, inden politiet greb ind og anholdt overfaldsmændene, havde de gjort sig skyldig i røveri af et kamera fra en kvinde, der var taget med til demonstrationen for at fotografere Dan Parks happening.

Men kunstnerens kvaler sluttede ikke her. Politiet lagde efterfølgende Dan Park i håndjern, inden han (på grund af skiltet) blev ført bort sigtet for overtrædelse af den svenske paragraf om hets mot folkgrupp (hetz mod folkegruppe).

Dan Park har i årenes løb lavet en lang række opsigtsvækkende værker. Flere har ført til kontroverser med både venstreradikale og svensk politi. Læs mere her.

Mere om begivenhederne i Malmø på Lidl Day (Dan Parks blog).



Viewing all articles
Browse latest Browse all 940