Fra Den Frie blog:
Et billede af en stripper i niqab. Kan noget sådant hidse nogen op i Danmark i 2012? Svaret er ja. Efter kritik, trusler og endda en fatwa på Twitter fjernede den odenseanske festarrangør Amin Safari billedet fra Facebook. Her tjente billedet som reklame for Safaris musikarrangement “Haram!” — der betyder forbudt på arabisk — i Den Fynske Opera. Men røster fra Amin Safaris muslimske bagland brød sig ikke om det.
AF HELLE MERETE BRIX OG UWE MAX JENSEN
Billedet af stripperen i niqab er malet af den iransk-amerikanske maler Makan Emadi (http://makangallery.com/). Festarrangør Amin Safari erstattede billedet med et foto af en nøgen lyshåret kvinde iført en enhjørningmaske.
Efter at flere medier havde sat spot på sagen, sagde Amin Safari nej til at medvirke i “Aftenshowet” på DR. Han har udtalt til Fyens Stiftstidende, at han er »lidt paranoid nu« og ikke ville føle sig tryg, hvis han gik rundt midt i Odense. Og at det faktisk ville være en lettelse, hvis politiet ville aflyse arrangementet.
Haram. Maleriet af den niqabklædte stripper, som festarrangør Amin Safari fjernede fra HARAM! ‘s Facebook side efter pres fra truende muslimer.
Halal. Foto af en lyshåret nøgen hvid kvinde iført enhjørningmaske, som afløste niqabstripperen som profilbillede på HARAM! ‘s Facebook side.
Vi forstår, at det er ubehageligt at blive truet. Den ene af os, Uwe Max Jensen, blev således efter at have omtalt sagen på Denfri (http://www.denfri.dk/2012/05/festarrangor-fjerner-niqabmaleri/), ringet op af rapperen, der kalder sig Afghangsta. Han var vred over, at Max Jensen havde bragt sagen frem.
Afghangsta har på Twitter kommenteret sagen overfor Uwe Max Jensen på smagfuld vis i flere tweets. En lyder: “Min tweets er åben, din hund.… Lav en ny artikel.” En anden: “ThatSalafiI want you to rape this guy (Uwe Max Jensen, red.)”. En tredje: “(Uwe Max Jensen, red.) er en Selverklært Nazi unge, hvis bedste far opgav DK på 45 min –”. En fjerde: “Hvor amatør kan du blive? Blev du misbrugt som barn?” En femte: “sut mig sidelæns , din køter”.
En sjette tweet taler om, at der er grænser for, hvor langt Amin Safari kan gå, at han prøver “at lave en Kholghi”. Det er en hentydning til Jyllands-Postens velkendte klummeskribent Farshad Kholghi, der i årevis har praktiseret en åbenmundet kritik af islamismen. To andre tweets omhandler Kholghi og den dansk-iranske billedkunstner Firoozeh Bazrafkan, der er kendt for sin kritik af det iranske diktatur. Om Firoozeh Bazrafkan tweeter Afghansta: “Firoozeh Bazrafkan er også en #Kholgianer”. Og han fortsætter: “Den er helt gal med hende (Firoozeh Bazrafkan, red.) dér. Hende og #Kholghi vil danne den bedste par ever”.
Maleri af den iransk-amerikanske billedkunstner Makan Emadi.
Festarrangør Amin Safari.
Rapperen Afghangsta skjuler sig bag dette foto på Twitter.
Det er ikke uproblematisk for kunstnere med muslimsk og/eller mellemøstlig baggrund at udfordre islams dogmer. For hvem vil kaldes for Kholghi — der i øvrigt er født ind i en bahai-familie — hvis man vil være en accepteret muslim? Hvem vil kaldes for frafalden? For Rushdie? Nu er operaen på Fyn blevet helt halal.
Uwe Max Jensen blogger på Denfri og Sort Sonofon
Helle Merete Brix er journalist og forfatter. Hun skriver for Weekendavisen og norske Human Rights Service (HRS) (http://www.rights.no/publisher/print.asp?id=45&tekstid=5555)
Alle malerier: Makan Emadi