En ældre (reaktualiseret) historie fra Denfri:
Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenko blev sidste år kendt skyldig i magtmisbrug og sendt syv år i fængsel. Ifølge lokale kilder er hun blevet mishandlet i fængslet.
Da Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenko, der er mest kendt i vesten for sin karakteristiske fletning, i april blev overført fra et fængsel i Ukraines næststørste by Kharkiv til et hospital for at blive undersøgt for rygsmerter, blev hun ifølge en parlamentarisk ombudsmand i hovedstaden Kijev udsat for mishandling (http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/04/25/171032.htm).
“De metoder, der blev anvendt under transporten, kan betegnes som tortur. Statsanklageren er bedt om at indlede en strafferetslig undersøgelse af de involverede,” sagde Nina Karpatjova, formand for menneskeretskomiteen i parlamentet i Kijev i en kommentar til hændelsen.
Og selvom Timosjenko muligvis ikke selv er guds bedste barn (http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50971930:amnesty-byder-elb%C3%A6k-velkommen-i-ukraine.html), erklærer performancekunstneren Uwe Max Jensen sig nøgensolidarisk med Julia Timosjenko med kravet om, at hun får en fair behandling i fængslet og i forbindelse med en kommende retssag.