Quantcast
Channel: Sort Sonofon
Viewing all articles
Browse latest Browse all 940

Broen - en hyldest til Limfjordsbroen

$
0
0


Fra bloggen Fodrejser:








































































































































































































































































































































































































































En lang tur på næsten 13 timer. De sidste 16 ture var hårde. Kvalme, ondt i hovedet. Men gennemførte.

Omtale af projektet på Den Frie blog:

Broen - en happening af Uwe Max Jensen





Limfjordsbroen, der forbinder Aalborg og Nørresundby, blev i 2013 80 år. Det markerer billedkunstneren Uwe Max Jensen, der er født i Aalborg og opvokset i Nørresundby, med en happening, hvor han går over Limfjordsbroen 80 gange for at skabe en forbindelseslinje mellem de to byer på hver sin side af Limfjorden.

Uwe Max Jensens fodrejse begynder mandag 30. december 2013 klokken 06.00 og slutter alt efter vejrlig og dagsform 12 timer senere. Fodrejsen er på i alt cirka 60 kilometer.

Uwe Max Jensens happening handler ikke om fortolkning, men om konkret at tage et stykke arkitektur i anvendelse og gøre selve dets funktion til det egentlige kunstneriske anliggende qua monotoni og gentagelse. Grundet placeringen på Limfjordsbroen, der er et af Danmarks mest trafikerede steder, bliver happeningen til trods for sin ikke spektakulære form alligevel en af Danmarks mest sete happenings.

Værket sender også en tanke til Wieneraktionisterne og Günter Brus 's Aktion Zerreissprobe.

Startpunktet for fodrejsen er Nørresundby. Herfra følger kunstneren trafikken mod Aalborg på broens vestlige fortov. Ankommet til Aalborg krydser kunstneren over vejen og går tilbage over broen mod Nørresundby via broens østlige fortov. På Nørresundby siden passerer kunstneren under broen og er klar til en ny tur. Denne tur gentages 40 gange, så kunstneren når op på i alt 80 passager af Limfjordsbroen.

Limfjordsbroen blev indviet i 1933 og afløste den såkaldte pontonbro, officielt Kong Christian den IX's Bro, der siden 1865 havde forbundet Aalborg og Nørresundby. Allerede i 1913 blev det besluttet at bygge en afløser for pontonbroen, men stridigheder mellem Aalborg og Nørresundby vedrørende placeringen af den ny bro på Nørresundby siden forsinkede processen.

I 1929 blev byggeriet af den ny bro sendt i international licitation. Firmaet Kampmann, Kierulff og Saxild leverede hovedentreprisen, mens jernarbejdet blev leveret af det tyske firma Gutehoffnungshütte og klappartiet af maskinfabrikken Augsburg-Nürnberg. Aalborg Kommune sikrede sig, at Aalborg Skibsværft, der på det tidspunkt havde kommunen som hovedaktionær, kom til at udføre en stor del af monteringen og de supplerende arbejder.

De to første år efter indvielsen kostede det penge at passere broen. Det blev ophævet 15. maj 1935, og siden har det været gratis at passere Limfjordsbroen. 9. maj 1960 blev Limfjordsbroen udvidet. Broens bredde blev udvidet til 21,4 meter mod de oprindelige 14,5 meter. Ved indvielsen udtalte daværende trafikminister Kai Lindberg: ''Jeg håber, vi inden for overskuelig fremtid kan ses igen. Ikke til en udvidelse men til en indvielse af en helt ny forbindelse."

Det ønske gik i opfyldelse ni år senere, hvor man indviede Limfjordstunnelen.

Gennem 1960'erne steg trafikken på Limfjordsbroen fra 24.400 køretøjer per døgn i 1962 til 44.536 køretøjer i 1968. Efter Limfjordstunnelens åbning i 1969 faldt trafikken på Limfjordsbroen til 23.165 køretøjer per døgn. I de seneste 20 år har trafikken over broen ligget stabilt på omkring 28-30.000 køretøjer per døgn med en stigende trafikmængde på 58.200 (2006) gennem tunnelen.

I Nordjylland har man årevis talt om behovet for en 3. Limfjordsforbindelse.


Se også Nordjyske 's omtale af værket

Viewing all articles
Browse latest Browse all 940