Fra Den Frie blog:
Værk af kunstneren Flotte Jo.
Det Kongelige Danske Kunstakademi afholder julebazar lørdag og søndag i den gamle kælderkantine på Charlottenborg, hvor de studerende fra billedkunstskolerne sælger ud af deres værker.
"Kom og gør et kunst-kup frisk fra de unge kunstneres atelierer, men husk kontanter for vi tager ikke dankort," skriver arrangørerne i en meddelelse. Der vil desuden være mulighed for at købe småkager, gløgg, te og kaffe.
Bazaren åbner i dag klokken 11 og lukker klokken 17. Søndag gælder de samme åbningstider.
Kunstakademiet ligger på Kongens Nytorv ved siden af Det Kongelige Teater.
Se også Årets julemærke er landet