Er Thomas Kluge 's portræt af kongefamilien en virtuost udført sviner?

Billedkunstneren Thomas Kluge har malet et gruppeportræt af hele den kongelige familie på i alt 14 personer. Forrest i billedet har Kluge placeret Prins Christian, der skal overtage tronen efter Kronprins Frederik. Maleriet er udført i Kluges karakteristiske mørke fotorealistiske stil denne gang iblandet et element af surrealisme, da billedets baggrund åbner sig og afslører en ruinagtig kulisse inspireret af den italienske teatermaler Jacopo Fabris, der sandsynligvis skal lede tankerne hen på monarkiets mulige fremtidige forfald.

Prins Christian stirrer direkte på beskueren, mens de øvrige royale børn er fordybet i leg eller sidder på mor eller fars arm. Desuden er Prins Christian belyst på en måde, der giver udtrykket et vist mål af uhygge og leder tankerne hen på indtil flere gyserfilm for eksempel plakaterne for Insidious og The Omen.

Om maleriet skriver en Facebook ven:

"Billedet er et kompliceret studie i lyssætning og skygge/genskin og fravær af slagskygge."

Det er selvfølgelig rigtigt, men man kan også tolke billedet på en helt anden måde. Ifølge Thomas Kluge har maleriet været på vej i omkring fire år, men han har angiveligt kun malet på billedet de seneste toethalvt år. Det åbner op for den mulighed, at Thomas Kluge kan være inspireret af kunstnergruppen Surrend 's grænseoverskridende portræt af den kongelige familie fra efteråret 2010. Et maleri, der skulle have været udstillet på Surrends retrospektive udstilling i Den Gamle By i Aarhus, men som blev bortcensureret.

Billederne er nemlig komponeret så ens, at der næppe kan være tale om en tilfældighed. Thomas Kluges maleri er centreret omkring Prins Christian. Til højre og venstre for Prins Christian fordeler kongefamiliens øvrige medlemmer sig stort set ligeligt. Det samme greb benytter kunstnergruppen Surrend, i hvis billede Dronning Margrethe er den centrale figur, hvorom de øvrige voksne medlemmer af kongefamilien er centreret.

Surrend anvender desuden en sofa i deres maleri. Kluge benytter nøjagtig samme greb. Også billedernes baggrunde er ens forstået på den måde, at baggrundene har karakter af scenografi. Og mens børnene på Kluges maleri leger, leger dronningen på Surrends maleri med sig selv, mens de øvrige medlemmer af kongefamilien deltager i mere eller mindre avancerede sexlege. På Kluges maleri ser man de 14 medlemmer af kongefamilien (der er nogle meget små utydelige figurer i baggrunden blandt andet Kluge og dennes hustru, men de fremtræder snarere som sætstykker end egentlige personer). På Surrends billede er der også 14 figurer, 13 personer og ét får, som Prins Joachim tager bagfra.

Når man får øje på de mange ligheder mellem de to malerier, kan man ikke undgå at få den tanke, at Thomas Kluge i stedet for at hylde kongefamilien med sin tydelige reference til Surrends forlæg leverer en teknisk veludført og subtil sviner til kongehuset. Forfaldet er ikke udelukkende præsent i baggrunden af Kluges maleri, hvor de imposante bygningsværker er på vej til at forvitre, forfaldet manifesterer sig også i Kluges krydsreferencer til Surrends værk, hvor det moralske forfald og dekandencen er krænget ud og formelig klasket i ansigtet på beskueren.

Kluge er bag sin tilsyneladende tingene er, hvad de giver sig ud for-stil en overraskelsernes mand, og dette portræt af den kongelige familie er ikke den hyldest, som beskueren tror ved første øjekast.


Også maler og musiker Nils Brakchi har lavet en remixet version af Kluges maleri.









Unvorsehbare Weinachtsgæste Egedalsvænge ved Gert Wiik mixer værker af Thomas Kluge og Uwe Max Jensen.









UWE (Unglaublische Weinachtsfriede auf die Erde). Endnu et værk af den myreflittige Gert Wiik.


Portræt af den svenske kongefamilie.


Thomas Kluge (til højre) foran sit værk sammen med kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss, der skriver følgende på sin Facebook profil:

"Kære alle!

Tusind tak for jeres søde hilsener, gaver og blomster - det var en fantastisk dag på Amalienborg og d'Angleterre. Lise, Thomas, Lotte, Evan og jeg nød det hele i fulde drag. Gode anmeldelser allerede, hvilket er ret atypisk for et Kluge-billede, så vi klager ikke. Fortæl mig gerne hvad i synes om billedet og bogen.

Jeg er i den meget lykkelige situation, at jeg har fået arbejde i Kbh, og leder derfor desperat efter tag over hovedet - gerne et lille værelse e.l. Hvis nogen kender nogen der søger en logerende, så sig endelig til.


Kærligst TC"

*

Kunstner Peter Ravn skriver på Facebook om Thomas Kluges maleri:

"Historisk set har kongefamilier valgt deres samtids bedste kunstnere til at afbilde dem, og gennem dette valg vist, at de havde fingeren på pulsen og besad den ypperste sans for deres samtids kunstneriske idealer.
Det overordnede problem med Thomas Kluges maleri er vel, at det er et eklatant bevis på, at vores kongefamilien ikke besidder denne sans længere, at billedet er bad taste og - når de har mistet grebet indefor denne kongelige spidskompetence - at afbilde sig selv, hvad har de så efterhånden styr på?"


Endnu en parafrase ved Gert Wiik.