Den danske MMA kæmper Mikkel Parlo, der tidligere på året skrev kontrakt med den amerikanske MMA organisation Bellator, vandt i nat ved Bellator 98 sin kvartfinale i Bellators mellemvægtsturnering - the Season 9 Bellator Middleweight Tournament - over favoritten Brian Rogers fra USA. Parlo fik gang på gang Rogers ned på gulvet, hvor han gav amerikaneren læsterlige klø fra topposition. I tredje omgang var amerikaneren for alvor i problemer, og han var kun sekunder fra at blive stoppet, da han blev reddet af gongongen. En meget overbevisende sejr til danskeren, der lover godt for Parlos fremtid i sporten.
Du kan se hele Mikkel Parlos kamp her.
Bellator er den næststørste MMA organisation i USA efter UFC. Hvor UFC benytter den såkaldte octagon, er Bellators bur rundt.