Abel Azcona: Koranspiseri i København

Snaphanen skriver indsigtsfuldt om den spanske performancekunstner Abel Azcona, der blandt andet er kendt for at spise koranen. Et kunststykke han gav en lille smagsprøve på, da han spiste en enkelt side fra koranen ved at arrangement i Lars Vilks Komiteen 's regi i Krudttønden på Østerbro i København.

Snaphanen drager en interessant parallel mellem Abel Azcona og præstesønnen Jacob Holdt:

"Jeg opdagede Abel Azcona for et halvt år siden og gjorde komitéen opmærksom på ham, men jeg opdagede også Vilks (Lars Vilks, red.) i Nerikes Allehanda (svensk avis, red.) 19. august 2007, som Uwe Max mindede mig om. (Nu siger han, at det var før, jeg kan sgutte huske det.) Min fortid i kunsten er så lang, så jeg glemmer mine synder. Jeg talte med Nørgaard (Bjørn Nørgaard, red.) om gamle dage på Den Fri Udstilling, og vi sluttede, at for tyve år siden var gamle dage for os alle. Ejler Bille, Palle Nielsen, Svend Wiig Hansen, Richard Mortensen og navne, jeg har glemt nu, men som står i mine reoler og arkiver.

Vi undslipper ikke vores opvækst. For nylig sagde Jacob Holdt det eneste mindeværdige i de udsendelser, han havde med Søren Pind, som han fik sagt: Hans gamle mor, der ville have han skulle blive præst, sagde, efter at hun havde set Amerikanske Billeder: “Så blev du alligevel præst, Jacob.” Ja, det blev Jacob, han bevægede sig aldrig én tomme fra sit udspring, hvor meget han end bildte sig selv og omverdenen ind, at han havde revolteret. Abel Azcona derimod, er en oprører, en Fernando Arrabal, hvis problematiske afsæt har bragt ham et helt andet og mindre sentimentalt sted hen. Måske er det forskellen på mod og kujoneri, måske er det bare forskellen på en barndom i vestjysk tryghed og en i kaos, ukærlighed og fortabthed.

Holdt ser uhjælpeligt verden fra præstegårdens idyl, som grundlæggende god, hvis bare dens kritikere gav den lov. Azcona så, at den var livsfarlig og svigefuld fra starten, og ville udfordre og undersøge det. Holdt tror, at tillid bygger bro over alle kløfter, Azcona lærte, at der ikke er noget humant og civiliseret, som ikke skal forsvares og generobres, og at hver generation skal være parat til at dø for sine goder, hvis de ikke skal mistes. Holdt afvæbner os, Azcona opruster os.

Koranen, der spises, er Kåre Bluitgens kommenterede udgave. Det var den eneste, han kunne få i københavnske butikker, og den var billig. Azcona har tidligere spist flere kapitler, men da måtte han til lægen bagefter. Jeg ved ikke om, jeg overfortolker det indtryk, han gjorde på mig, men fotografiet, hvor han spiser, har under mit indtryk fået et dunkelt-varmt skær af linolie og Goya over sig. Af nadver."